Menu

Dalum IF til Silkeborg for at møde Young Boys FD

image Dalum IFs Lasse S. Clausen her i aktion mod hans tidligere klub FC Sydvest (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
16. august 2021 kl. 19:51

Dalum IFs divisionshold skal på onsdag aften en tur til Silkeborg for at møde Young Boys FD. Kampen afvikles på kunstgræs på Jysk Park alias Silkeborg Stadion og kampen begynder kl. 19.00.

Young Boys FD er det tidligere Silkeborg KFUM og har naturligvis intet at gøre med klubben af samme navn i Bern, Schweiz. Det fulde navn er Young Boy Football Development som vil uddanne unge spillere primært fra Tanzania til at kunne begå sig gerne på et højt fodboldmæssigt niveau således at man kan leve af fodbolden. Alternativt at klæde de unge afrikanere på til at få en uddannelse på universitets niveau, således at de unge mennesker gennem uddannelse er med til at give både den enkelte unge og deres familier bedre muligheder for at få et godt liv under noget sværere forhold end i Danmark. Dog har ingen Tanzanianere fundet vej til divisionstruppen endnu.

Nu tilbage til fodbolden og 3. division hvor Young Boys FD i sidste sæson rykkede op fra Danmarksserien i navnet Silkeborg KFUM sammen med IF Lyseng, som Dalum IF som bekendt besejrede med 4-3 i premieren efter en tæt kamp. Young Boys har ikke resultatmæssigt fået den bedste start med sæsonen. De to første kampe er blevet tabt mod Slagelse og Vanløse efter et par jævnbyrdige kampe, hvor Young Boys lige manglede den sidste skarphed. Young Boys er som navnet også næsten antyder et ungt mandskab med masser af talent, som nok skal blive forløst i løbet af sæsonen, men det behøver nødvendigvis ikke at gå ud over Dalum IF i kampen onsdag aften.

Dalum IF har modsat hjemmeholdet fået en flot start på sæsonen om end der specielt i premierekampen mod IF Lyseng var plads til forbedringer. Dette var til gengæld ikke tilfældet i lørdagens hjemmekamp mod VSK Aarhus, hvor hele Dalum holdet præsterede rigtigt fint. Til kampen onsdag aften må Dalum IF fortsat se bort fra Mathias Schilling, som dog heldigvis er i bedring og forhåbentlig er tilbage om et par uger. Udover dette har trænerteamet frit valg på alle hylder, så det kan godt give positive hovedbrud at sætte holdet, da rigtig mange byder sig til både i forhold til startelveren og til truppen.

Hvis du ikke har mulighed for at se kampen i Jysk Park onsdag kl. 19.00 kan du se den gratis direkte på vores streaming platform på følgende link:

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk