Menu

Dalum IF til VSK Aarhus

image Frederik Humlegaard blev matchvinder i Frem-kampen. I denne situation har Humle "tørret" en Frem'er (Foto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
17. marts 2022 kl. 19:46

Dalum IFs 3. divisionshold skal på lørdag en tur til det jyske for at møde VSK Aarhus i den anden af i alt fem indledende finalekame inden rækken opdeles i et Opryknings- og et Kvalifikationsspil. Der er kampstart kl. 13.30 på kunstgræsbanen ved Vejlby/Risskov Centeret (Vejlby Centervej 51, 8240 Risskov).

VSK Aarhus kom akkurat som Dalum IF fra sæsonpræmieren med 3 points, da holdet relativt sikkert og ganske fortjent besejrede Karlslunde IF med 3-1 på udebane.  De to hold ligger også side om side i tabellen, da Dalum IF har et point mere end VSK Aarhus på henholdsvis en 4. og 5. plads i den tætte 3. division. De to hold plejer også at spille nogle meget jævnbyrdige og seværdige kampe mod hinanden, hvilket også var tilfældet i efteråret. Dalum IF vandt hjemme i det fynske med 2-0, men det andet mål blev scoret i kampens overtid, så kampen var længe helt åben.

VSK Aarhus er en fusion fra 2016 mellem Vejlby IK og Skovbakken herrefodbold og er akkurat som Dalum IF en stor klub med omkring 1300 medlemmer. I forhold til divisionsfodbold har begge klubber også spillet i 2./3. division i de seneste sæsoner, så der er rigtig mange lighedspunkter mellem de to klubber.

Dalum IF kom også aldeles flot fra start i den svære hjemmekamp mod stærke Frem, da spillerne efter en meget dedikeret indsats vandt sæsonpremieren hjemme på TOTALBANEN fortjent med 1-0. Specielt i anden halvleg var Dalum spillerne stærkt spillende og det var da også midtvejs i halvlegen, at Frederik Humlegaard scorede kampens eneste mål. Det var dog en rigtig hold sejr der blev spillet og fightet hjem, så hele truppen bidrog positivt til sejren og de 3 points.

I forhold til premierekampen råder Dalum IF igen over den stærke midtbanespiller Lasse S. Clausen som er tilbage efter at have afsonet en spilledags karantæne i premierekampen, så cheftræner Carsten Hemmingsen har dermed flere kort på hånden til kampen i Aarhus på lørdag. Der er dermed lagt op til endnu en spændende nervepirrende forestilling lørdag eftermiddag.

Husk at du som altid kan se kampen på divisionsklubbernes streaming kanal på følgende link: https://3-division.dk/streaming/

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk