Menu

Dalum IF var mere klar fra start

image Mads Hansen tæmmer bolden ( Foto: Robert Hierath )
18. februar 2017 kl. 19:35

TRÆNINGSKAMP

Dalum IF – Kolding IF (2.div.)   3-1  (3-1)

1-0 (6. min.) Jacob Eigaard

1-1 (29. min.) KIF

2-1 (34. min.) Jacob Eigaard

3-1 (39. min.) Mads Hansen

 

Dalum IF besejrede lørdag formiddag 2. divisionskollegerne fra Kolding med 3-1 på TOTALBANEN i Dalum i en træningskamp, hvor alle scoringerne kom i første halvleg.

Dalum IF spillede en rigtig god træningskamp mod Kolding IF, hvor spillet var noget bedre end i onsdagens 1-1 kamp i Ådalen mod OB’s U19 Ligamandskab. Dalum og Kolding sejrede hver en gang i efterårets turneringskampe, så der var lagt op til en ganske jævnbyrdig træningskamp.

Kampen blev også ganske jævnbyrdig, dog viste Dalum den ekstra skarphed i modstandernes felt og dermed var 3-1 sejren også ganske fortjent. Dalum IF’s to første mål kom efter lidt samme skabelon, da den gamle målræv Jacob Eigaard udnyttede et par indlæg fra venstresiden, hvor først Anders Stalgaard og siden anfører Frank Nielsen betjente dobbelt målscoren Eigaard.

Jacob Eigaard tiljubles efter en af sine to scoringer

Der i mellem havde gæsterne fra Kolding dog udlignet i en situation hvor Dalum IF’s bagerste bastioner virkede lidt passive. Inden pausen lykkedes det Dalum af komme på 3-1 på en sikker scoring af Mads Hansen.

Jævnbyrdigheden fortsatte i en 2. halvleg, hvor der blev skiftet flittigt ud på begge mandskaber. Dalum IF formåede stort set 2. divisionstopscoren Rune Nautrup og de øvrige Kolding angribere fra chancer, men samtidig skabte Dalum spillerne heller ikke det store, så 2. halvleg endte ganske logisk uden scoringer.

Dalum IF’s 2. divisionsmandskab skal igen i ilden på tirsdag den 21. februar hvor modstanderen er B 1909 med kampstart kl. 18.00 på Gillestedvej i Mosen.  

FOTO: Robert Hierath

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk