Dalum IF vender kamp til sejr

Sidste træningskamp, som blev spillet mod TPI, blev som den første afviklet uden en strid vind på tværs af banen krydret med kraftig nedbør. Det så ud til at bekomme Dalum IF som indledte kampen rigtig flot og tilspillede sig store muligheder til at være foran med tre eller fire mål inden for de første 30 minutter. Herefter blev det en meget med lige kamp.
Det gyldne ordsprog om, at man skal udnytte sine muligheder og score i de gode periode må være ”skåret” til denne kamp. Som nævnt startede Dalum IF holdet virkelig flot og via flotte omstillinger spillede sig til mindst 3 store muligheder alene med TPI målmanden og i sådanne situationer vil man altid forvente et par mål. Desværre blev det ikke denne lørdag eftermiddag at målene, som forhåbentlig er gemt og også er meget mere værd næste lørdag, hvor Aarhus Fremad kommer på besøg på TOTALBANEN til årets første turneringskamp. Det positive er så at man trods alt kommer frem til mulighederne.
Desværre ændrede kampen sig også herefter, da TPI kom langt bedre med og på deres første mulighed fik udlignet til 1-1. Det har været en ”svaghed” for Dalum IF holdet at give for nemme mål væk i perioder, og i den kategori var det udlignende mål samt ikke mindst føringsmålet efter ca. en times spil, hvor Dalum forsvaret havde intet mindre end tre muligheder til at få afviklet situationen inden bolden skulle hentes ud af målet.
TPI havde efterfølgende et par store muligheder til at lukke og slukke kampen, men som Dalum indledningsvis misbrugte, skete dette også for gæsterne. Så er vi tilbage til at man skal udnytte sine gode perioder for Dalum ”takkede” og via et massivt pres de sidste 15 minutter nåede Dalum IF at vende kampen til en 3-2 sejr.
Så efterfølgende står man med det positive, at Dalum IF fik en sejr efter et par magre indsatser og går dermed ind til turneringen med oprejst pande efter tre sejre samt et enkelt kryds i seks træningskampe. Samtidig ligger det også og lurer i bevidstheden, at der skal andre boller på suppen fra næste lørdag, hvor modstanderen bliver bedre og fejlene bliver straffet langt oftere.
Dalum IF spillerne har nu afviklet to måneders forberedelser og alle glæder sig til at spille om points, så mon ikke alle også vokser de nødvendige procenter. Med sig kan spillerne tage at fejlene skal reduceres, men også at det er en super god kvalitet at komme frem til så mange chancer som holdet gør i øjeblikket! Det er også et godt tegn at komme tilbage, efter at have været bagud, og så alligevel til sidst i kampen at have overskud til at vende kampen til en alt i alt fortjent sejr.