Menu

Dalum IF vinder efter flot kamp

image Dalum IF keeper Mathias Würtz spillede en flot kamp og holdt buret rent (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
14. august 2021 kl. 17:54
  1. division, Grundspillet

Dalum IF vinder efter flot kamp

Dalum IF – VSK Aarhus 2-0 (1-0)

1-0 (36. min.) Lester Tre Hayes
2-0 (91. min.) Mads Raben

Tilskuere: 203

Dalum IFs divisionshold spillede lørdag en flot kamp og sejrede helt fortjent med 2-0 over VSK Aarhus hjemme på Dalum Stadion. Dermed har Dalum IF fået en flot start i denne sæson med to sejrer efter holdet vandt over IF Lyseng med 4-3 i premieren.

Det var ellers med lidt bæven at man så frem til VSK Aarhus kampen, da århusianerne ved sidste besøg i Dalum demonterede hjemmeholdet og vandt med hele 4-0 i maj måned. Kampforløbet blev på sin vis vendt lidt på hovedet denne lørdag eftermiddag, hvor hjemmeholdet sad på det meste og eneste manko var måske, at holdet ikke nettede et par gange yderligere. På dagen var det heldigvis ikke nødvendigt da forsvaret inklusiv målmand Mathias Würtz spillede fremragende, dette også hjulpet godt på vej af en hårdtarbejdende midtbane og angribere, som alle tog del i det defensive arbejde.

Dalum IF startede lidt afventende og skulle lige spille sig i gang, hvorfor der ikke skete alverden i kampens første tyve minutter. Efterhånden som første halvleg skred frem sad Dalum spillerne mere og mere på spillet. Alligevel var det gæsterne fra VSK Aarhus som kom frem til den første store chance og keeper Würtz blev passeret, men en godt tænkende Mikkel Kjær Andersen fik blokeret det hårde skud på målstregen.

Dalum kom efterfølgende frem til nogle fine chancer, specielt på Kasper Søbys hjørnespark og på indlæg fra kanterne, Nicolai Skøtt i højre siden og Kristian Weber i venstresiden bragte flere gange gæsterne i problemer. Specielt Lester Tre Hayes kunne udfordre VSK defensiven med sit pågående spil og han kom da også frem til et pæne chancer, men i begge tilfælde blev forsøgende lige en halv meter for høje. ”Tre” ja, tredje forsøg gav så bonus, da han efter et par træk på flotteste vis tippede bolden over gæsternes målmand og ind i det lange målhjørne og dermed 1-0 til Dalum. En føring Dalum bragte sikkert ind til pause teen.

Anden halvleg startede lidt som første omgang og med VSK Aarhus mest på bolden, men igen arbejde Dalum sig langsomt og sikkert ind i kampen. Efter en times spil måtte en stærkt spillende ”Tre” desværre forlade banen med en mindre skade, men Mads Raben kom ind og fortsatte de gode takter på toppen. Dalum havde flere chancer til at udbygge den fortjente føring, specielt skal nævnes at Kristian Weber havde en meget flot dribletur, hvor han bragte sig helt fri midt for mål, men gæsternes målmand klarede i flot stil forsøget. Fem minutter senere var det løbestrærke Nicolai Skøtt som blev spillet i en fin position, men det flotte angreb gav desværre ikke arbejde til måltavlen.

Da det andet mål lod vente på sig kunne man godt frygte en sen udligning af VSK Aarhus, som naturligt prøvede at presse spillet fremad. Dalum IFs tre bagerste Josh Hazell, Jacob Mikkelsen og Mikkel Kjær Andersen spillede dog yderst påpasseligt og så i det 91. minut kom forløsningen. Dalum IF brød gæsternes opspil og Mads Raben blev sendt afsted, hvor han først snørede en af gæsternes forsvarsspillere og derefter med største selvfølgelighed udplacerede VSK målmanden og dermed 2-0 til Dalum IF og afgørelsen på kampen var en realitet.

Alle Dalum IF spillere bidrog fornemt til sejren også de tre sidste indskiftere Kristian Brøndum, Diar Hamza Ali og Anton Stage kom ind og gjorde det rigtigt godt. Sæsonen er stadig ung og der er lang vej endnu, så det er vigtigt at bevare lysten til at arbejde hårdt og ydmygt, samt blive ved med at ville udfordre både modstanderne og hinanden. Kampen var absolut et skridt i den rigtige retning som gerne må fortsætte allerede på onsdag, hvor det løs igen, da Dalum IF skal til Silkeborg Stadion for at møde Young Boys FD – det tidligere Silkeborg KFUM.

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk