Dalum IFs divisionshold i marken

Dalum IFs 2. divisionshold var lørdag eftermiddag efter sejren på 4-1 over Odder blevet ansat som chefinspektør assistenter på prøve.
Opgaven var at udbedre de huller som var kommet i grønsværen i Lars R. Jacobsen Park i forbindelse med 2. divisionskampen mod Odder. Banen var relativt blød efter de seneste dages megen regn over det fynske, så de ekstra mange trampende fødder gjorde banen godt. Der er derfor gjort alt for at Dalum IF og de danske mestre fra FC Midtjylland får en meget flot grønsvær, at afvikle pokalkampen onsdag eftermiddag på. I øvrigt har Dalum IF bestilt godt vejr på kampdagen, så du kan godt allerede nu planlægge at slå et smut omkring Lars R. Jacobsen Park i Dalum på onsdag kl. 16.30.
Om nogle af spillerne efterfølgende får tilbudt nogle af de attraktive assistent jobs under ledelse af chefinspektør Carsten Bøtchers kyndige ledelse er endnu uvist. Webredaktionen følger naturligvis op på udviklingen snarest.