Menu

Dalum langt mod Sydvest lørdag

image Dalum IF og Kasper Søby Mikkelsen (nr. 19) var ovenpå i kampen mod Frem. Kristian Weber er klar til at gribe ind. (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
24. marts 2021 kl. 17:52

Dalum IFs 2. divisionshold skal på en ny location men mod en kendt modstander på lørdag, da Dalum IF i Løgumkloster møder FC Sydvest med kampstart kl. 13.00.

FC Sydvest var i sidste weekend part i en yderst spændende men også noget usædvanlig kamp i Svendborg. At kampen endte uafgjort var måske meget som forventet, men cifrene 4-4 og kampforløbet oplever man ikke så ofte i divisionsfodbold. FC Sydvest var nede 0-1 ved pausen og den føring udbyggede hjemmeholdet til 2-0, derefter skiftede kampen karakter og FC Sydvest kom foran 3-2 på tre hurtige scoringer. Igen blev kampforløbet vendt på hovedet og vupti Svendborg-Oure kom foran 4-3, dog blot fra at se at Martin Hedager Jensen udlignede for FC Sydvest i overtiden. Alt i alt et resultat Sydvest kunne være tilfreds med med tanke på den sene udligning.

FC Sydvest to øvrige resultater i den efter vinterpausen var mere normale med et knebent nederlag på 1-0 til Thisted, samt meget godkendte uafgjort 1-1 mod Aarhus Fremad, begge disse kampe blev også spillet på kunstgræsset i Løgumkloster. Sidst Dalum var på besøg mod FC Sydvest blev kampen spillet på det hyggelige og lidt finurlige Bankparken i Tønder, hvor Dalum tabte med 3-2 på en sen scoring i en kamp som Dalum ellers dominerede. Omvendt vandt Dalum IF sidst i august hjemme i Dalum med 1-0, også her med en scoring i kampens sidste minutter signeret af Frederik Humlegaard. Meget tyder derfor på en jævnbyrdig kamp endnu en gang, som kan blive afgjort på marginalerne.

Dalum IF er kommet fornuftigt fra start med 3 points i to kampe, men for at starten på foråret er ”godkendt” kræver det nok at der kommer point på tavlen lørdag. For at det lykkedes skal niveauet hæves fra kampen mod Brabrand og meget gerne på samme niveau som i Frem-kampen. Den fysiske indsats også i Brabrand kampen var absolut upåklagelig, men det lykkedes ikke, måske bortset fra det første kvarter i anden halvleg, for Dalum at ramme det vante spillemæssige niveau. Så det er med garanti et meget revanche lystent Dalum mandskab der løber på bane i Løgumkloster, der vil gøre alt for at udfordre hjemmeholdet.

Til kampen mod Sydvest må Dalum se bort fra såvel August Nielsen som Jonathan Kjær, som begge afsoner en spilledags karantæne. Heldigvis har Dalum IF en pænt bred trup, så der er andre der er klar til at tage over til den spændende kamp i det sydjyske på lørdag. Den endelige trup udtages dog først efter træningen torsdag aften.

Akkurat som i alle andre fodboldkampe må der ikke komme tilskuere ind til kampen mod FC Sydvest i Løgumkloster, men fortvivl ikke og tegn et abonnement til Ekstra Bladet og oplev alle 2. divisionskampene hjemme i stuen, nu når du ikke kan komme på Stadion. Tilmeld dig til en favorabel pris på: https://ekstrabladet.dk/kampagner/2division-klubtilbud/?utm_id=8762187817

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk