Menu

Dalum/Næsby kvinderne i spændende kamp mod Fortuna Hjørring

image
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator og bestyrelsesmedlem
01. oktober 2024 kl. 17:29

Dalum/Næsbys Kvindedivisionshold spiller på onsdag den 2/10 kl. 18.30 i Gjensidige Kvindepokalens 3. runde mod Fortuna Hjørring.

Fortuna Hjørring er tophold i Kvindeligaen og mange gange danske mestre, så der venter Dalum/Næsby kvinderne en kæmpe udfordring. I de to første runder har vore kvinder været ganske suveræne, da først Strib blev besejret med hele 7-0 og efterfølgende blev det til 4-0 i lokalopgøret mod OKS.

På onsdag går det løs mod Fortuna Hjørring og vær opmærksom på at kampen afvikles på Odense Atletikstadion og vi glæder os - Dagens kampsponsor er ALBANI, så der skal lyde en stor tak til dem!

Til kampen vil der være mulighed for både at købe øl, sodavand, kage, pølsehorn og panini - så der er forskellige muligheder til at slukke tørsten eller stille sulten med.

Der vil være en entré pris på kun 30 kr. som udelukkende går til Dalum/Næsby kvindeholdet så på den måde kan I være med til at støtte os endnu mere end i plejer

Dalum/Næsby kvinderne håber på at se jer alle til en fed pokalkamp - vi ses på Atletikstadion onsdag kl. 18.30

@albaniodense

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk