Dalum tabte for tredje kamp i træk

Dalum har haft det svært i starten af forårssæsonen, og torsdag eftermiddag gjorde Thisted det endnu værre. Nordvestjyderne slog nemlig Dalum overbevisende 4-1 i en kamp, der blev afgjort i 1. halvleg.
Thisted åbnede allerede ballet efter blot 13. minutter, da et hjørnespark kom tæt ind under mål, og blev dirigeret i kassen af Thisteds, Yao Dieudonne. Dalum-målmand Mathias Würtz blev dog i manges øjne snydt for et klart frispark.
Kort efter havde Dalum en gylden mulighed for at udligne da Kristian Pedersen fik en stor mulighed ved bagerste stolpe efter et indlæg fra højre. Thisteds målmand leverede desværre en flot redning.
Kampen var generelt meget lige, dog uden, at nogen af holdene til spillede sig store åbne chancer.
Efter 44. minutter var Yao Dieudonne på spil igen, da Thisted angriberen kom alene igennem og kunne sparke den ind til 2-0.
Minuttet efter blev kampen mere eller mindre afgjort da Thisteds Mads Stefansen scorede på et kontrastød. Med 3-0 efter 45 minutter så det sort ud for Dalum.
I 2. halvleg sad Dalum meget på bolden, men Thisteds betondefensiv gav ikke nogen chancer væk til Dalum. Det var derfor også en stor gave Dalum fik, da Laurits Bust lavede et selvmål efter 74. minutter.
Selvmålet bragte lidt optimisme tilbage i Dalum-holdet, og man kunne sætte et hårdt pres ind det sidste kvarter.
Optimismen varede dog kun i 4. minutter. Thisteds Mads Vang gjorde det nemlig til 4-1 direkte på frispark, og kampen blev derfor definitivt afgjort.
Mere var der ikke at berette om fra en sort dag som Dalumspiller og tilhænger, og Dalum tabte deres 3. kamp i træk. Top-6 er stadig indenfor rækkevidde, men resultaterne skal ændres straks, ellers stikker de andre hold af.
Dalums næste opgave er på mandag, hvor Aarhus Fremad kommer på besøg. Der er kampstart klokken 14:00 på Dalum Stadion, stadig uden tilskuere