Menu

Defensiv trio fortsætter i Dalum IF

image Dalum "drengen" Mikkel Kjær med ødelagt trikotage efter en hård infight (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
30. december 2017 kl. 16:44

Rune Corfitzen, Mikkel Kjær Andersen og Jeppe B. Pedersen fortsætter alle i Dalum IF også i den kommende sæson.

Det er med glæde vi kan oplyse at ovennævnte trio alle er klar til at tørne ud for Dalum IF i det nye år. Rune Corfitzen er i gang med sin 3. sæson i Dalum IF og har udviklet sig til en meget vigtig del af Dalum IF’s defensiv. Rune er en utrolig stabil forsvarsspiller med et meget højt bundniveau og et flot overblik. Rune Corfitzen spillede således alle Dalum IF’s turneringskampe i efteråret på nær den allersidste mod Næsby Boldklub, hvor en karantænedag på grund af for mange advarsler kom på tværs.

Mikkel Kjær Andersen er en rigtig Dalum ”dreng” der har været med på hele rejsen fra Albaniserien for godt 4 år siden og til den nuværende status som 2. divisionsklub. Mikkel kan spille på flere positioner i bagkæden samt på kanterne, så han er en meget alsidig spiller. Jeppe B. Pedersen er til gengæld relativ ny i den røde Dalum trøje, da han kom til klubben i sommerpausen 2017. Jeppe kom til klubben fra OB’s U19 Liga-mandskab og er en spiller med en utrolig speed, men fik desværre ødelagt en stor del af efteråret af en drilsk skade.

Cheftræner Anders Nielsen udtaler i forbindelse med indgåelse af aftalerne: ” Jeg glæder mig til at arbejde videre med Rune, Mikkel og Jeppe, som alle tre har et stort potentiale. De kan udvikle sig til at blive rigtig dygtige divisionsspillere. Det bliver spændende at følge den udvikling de skal igennem også fordi de skal tage et større ansvar efter en del afgang på deres positioner. Ud over disse tre bliver det også sjovt at følge udviklingen på Mathias Schilling U19 spiller på nuværende tidspunkt, samt Christian Mistegård Jørgensen og Carl Nørby som vi rykker permanent op i 1. holds truppen efter nytår. De unge spillere har et stort potentiale som kun kan udvikles yderligere hvis de får divisionskampe."

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk