Menu

Divisionen starter forberedelserne

image Kristian Weber kommer først på bolden i efterårets 4-1 hjemmesejr over KFUM Roskilde. I baggrunden er Lasse S. Clausen klar til at gribe ind. (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
05. januar 2022 kl. 17:38

Dalum IFs divisionshold starter forberedelserne op til et meget spændende fodboldforår på lørdag den 8 januar kl. 10.00, hvor holdets nye cheftræner Carsten Hemmingsen kalder til årets første træningssamling.

Dalum IFs divisionshold møder dog frem i en fornuftig forfatning, da trænerstaben/sundhedsdepartementet har udstyret hver spiller med et individuelt træningsprogram. Dette betyder at træningen kan startes op med en pæn intensitet, således at divisionsholdet kan møde så velforberedt op som overhovedet muligt til sæsonpremieren lørdag den 12. marts mod Bk Frem.

Forårssæsonen kan deles op i to, først gælder det de sidste fem kampe i Grundspillet, hvor Dalum IF skal sørge for at bibeholde placeringen i Top 6, som giver adgang til Oprykningsspillets 10 kampe. Her ved pausen er Dalum placeret på en fin 4. plads, men der er kun et point ned til Vanløse på plads nummer syv, så betydningen af de første fem kampe er ganske stor. Derefter skal der så spilles 10 kampe i Oprykningsspillet om to oprykningspladser til 2. division eller 10 kampe i Kvalifikationsspillet hvor kun to ud af seks klubber bliver i 3. division.  

Udover over de ugentlige tre eller fire træningspas frem mod sæsonpremieren er der planlagt følgende træningskampe:

Lørdag den 29. januar kl. 12.30 mod OBs U19 Ligamandskab i Ådalen
Lørdag den 5. februar kl. 13.00 mod SFB/Oure på TOTALBANEN i Dalum
Torsdag den 10. februar mod Lyseng i Aarhus
Torsdag den 17. februar mod B. 1913 på TOTALBANEN – kamptidspunkt ikke fastlagt
Lørdag den 26. februar mod OKS på Okson Park – kamptidspunkt ikke fastlagt
Lørdag den 5. marts kl. 15.00 mod Kolding IF i Kolding

For en god ordens skyld tillader de nuværende Coronarestriktioner ikke tilskuere til træningskampe. Vi vil naturligvis løbende orientere om ændringer i restriktionerne og de nøjagtige kamptidspunkter.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk