Menu

Divisionens forberedelser

image Frederik Humlegaard giver sig fuldt ud her mod en B. 93 spiller, bliver naturligvis helt top klar til Dalum IFs turneringspremiere den sidste weekend i august (Arkivfoto: Robert Heirath)
Jan Larsen, sportskoordinator
29. juli 2020 kl. 14:00

Dalum IFs 2. divisionshold indledte i mandags forberedelserne til den kommende sæson, som starter i den sidste weekend i august måned.

Efter en sommerferie på 3 uger var det en frisk og skadesfri trup der mødte frem til store glæde for cheftræner Michael Pep Jørgensen og assistenttræner Morten Lange Christensen. I den forbindelse var det måske meget godt, uden at skulle spøge for meget med den alvorlige Coronavirus, at Sunny Beach i år var udskiftet med ”Sol over Gudhjem”!!!

Både spillere og ledere omkring Dalum IFs divisionshold glæder sig til en normal optakt uden træningsmæssige restriktioner, samt efterfølgende forhåbentlig en ganske normal afvikling af 2. division.  Normal er måske endda så meget sagt, da den kommende sæson er en opbrydningssæson til en ny turneringsstruktur til sæsonen 2021/2022. Dette vil vi komme tilbage til ved en senere lejlighed.

Der er planlagt en lille håndfuld testkampe forud for turneringspremieren med følgende program:

Lørdag den 1.august kl. 13.00 mod OBs U 19 Ligamandskab på Kunstgræsbane 2 i Aadalen
Tirsdag den 4. august kl. 19.00 mod Otterup på Otterup Stadion
Lørdag den 15. august kl. 11.00 mod Næsby på Næsby stadion
Lørdag den 22. august kl. 13.00 mod SFB/Oure FA i Svendborg

Der trækkes i øvrigt lod om hvilke 3 østhold som i den kommende sæson må tage turen over i Vestkredsen. Lodtrækningen foretages på mandag aften og det forventes at turneringsprogrammet til 2. division 2020/2021 bliver offentliggjort senere på ugen.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk