Endnu en ung spiller med stort potentielle til Dalum IF

Oliver Lønfeldt som den seneste sæson har spillet for Marienlyst bliver endnu en tilføjelse af unge spændende spillere i Dalum IF til den kommende sæson i 2. division.
Oliver Lønfeldt er kendt som en særdeles målfarlig og hurtig angriber, hvor de mange mål i OB på såvel U17 som U19 Ligaholdene førte til et par U17 landskampe for Danmark og en kontrakt i hollandske SC Heerenveen. Oliver kommer oprindeligt fra det sydfynske, hvor han har spillet for Thurø og Svenborg FB. Der ligger et kæmpe potentielle i den målfarlige herre, som ganske givet endnu ikke er helt færdigudviklet. Vi håber derfor at Oliver og Dalum IF i fællesskab kan forløse det endelige talentgennembrud som ganske givet venter i fremtiden.
Sportschef for Dalum IF Michael ”Pep” Jørgensen udtaler:” Med tilgang af Oliver Lønfeldt får vi endnu mere kvalitet og bredde til en efterhånden ganske spændende offensiv sammensætning på Dalum IFs 2. divisionshold, hvor Oliver Lønfeldt kan bidrage på alle de forreste pladser”.
Oliver Lønfeldt og den øvrige Divisionstrup i Dalum IF kan opleves i kamp allerede på onsdag den 18. juli kl. 18.30, hvor holdet hjemme i Dalum spiller med vore nye 2. divisionskolleger fra TPI.