FC Midtjylland en kæmpe udfordring for Dalum IF

Dalum IF har den store glæde og fornøjelse at kunne præsentere de danske mestre fra FC Midtjylland på onsdag kl. 16.30 i Lars R. Jacobsen Park i Dalum i 3 runde i Sydbank Pokalen. Det er ikke hver dag et hold at denne kaliber besøger os, så vi håber at rigtigt mange møder op og får en fornøjelig eftermiddag. Husk at du kan kamme inde for en fald 50’er.
FC Midtjylland er en fantastisk historie også selvom klubben kun er teenager, dannet i sommeren 1999, som en overbygning til Herning Fremad og Ikast FS som begge spillede i 1. Division på daværende tidspunkt. Begge klubber havde hver for sig tidligere forsøgt sig i den bedste række, men såvel økonomisk som sportsligt manglede der lige det sidste. Til gengæld stod det hurtigt klart at 2 + 2 nærmest gav 10 i det midtjyske, da FC Midtjylland allerede i første hug rykkede op i Superligaen med meget stor margin til de nærmeste modstandere.
Den første sæson i Superligaen kastede en flot 4. plads af sig og derfra af så FC Midtjylland sig ikke tilbage. I de følgende 18 sæsoner har FC Midtjylland kun været ude af top 4 i fire sæsoner og det har i samme periode kastet hele ni medaljer af sig. Det første Danmarksmesterskab lod dog vendte på sig, men blev dog endelig en realitet i sæsonen 2014/2015, hvilket så blev gentaget i sidste sæson.
Man kan ikke sige FC Midtjylland uden også at tænke på talentudvikling, akademi og et hav af ungdomslandsholdsspillere samt en masse primært afrikanske spillere, som er blevet flot udviklet på den jyske hede gennem de sidste knapt 20 år. FC Midtjylland har virkeligt været pionerer på talentudviklingsområdet og talrige andre danske klubber har forsøgt at kopiere FCM Akademiet eller med andre set-up’er, men ret beset er de øvrige danske klubber ikke nået op til kanten af uldsokkerne af midtjyderne når der tænkes talentudvikling i Danmark.
Økonomi afgør heldigvis ikke fodboldkampe alene for her må det siges at være en vis forskel på de to klubber. FC Midtjylland råder over et lønningsbudget på spillersiden der er knapt 160 gange større end Dalum IFs. Derudover har FC Midtjylland i indeværende år solgt spillere for kr. 300 millioner, mens Dalum IF har tjent nogle få tusinde kroner for udviklingskompensation for Daniel Høgh i forbindelse med hans skifte fra Basel til Heerenveen. Alle andre økonomiske nøgletal vil helt sikkert vise denne kæmpe forskel på de to hold.
I indeværende sæson er FC Midtjylland igen placeret i toppen af Superligaen og Dalum IF lige over midten af 2. division. Realistisk har Dalum så en chance for at pelse de midtjyske ulve – svaret er ja, for vi har altid lært at i fodbold kan alting ske. Chancen er måske ikke større end muligheden for at møde en bidsk ulv på søndagsgåturen med svigermor i Fruens Bøge Skov, men den lillebitte chance er der altid både i skoven og på fodboldbanen. Den vil et top tændt Dalum hold naturligvis forsøge at gå efter.
Det bliver derfor spændende at se om Lund, Mikkelsen, Humlegaard og det øvrige unge Dalum mandskab overhovedet kan drille Sviatchenko, Poulsen,Onuachu og det øvrige FC Midtjylland hold. Tag derfor forbi Lars R. Jacobsen Park i Dalum på onsdag på vej hjem fra arbejde, skole eller børnehave…