Menu

Flot 2. halvleg var ikke nok for Dalum, der tabte i Aarhus

image Jonathan Kjær i hård nærkamp med en Aarhus Fremad spiller (Foto: Robert Hierath)
Anders Wain Prior Larsen, Journalist, Dalum IF
14. november 2020 kl. 16:53
  1. Division, pulje 1 

Flot 2. halvleg var ikke nok for Dalum, der tabte i Aarhus 

Aarhus Fremad – Dalum IF 2-1 (0-0)
1-0 (25. min.) Christian Bech
2-0 (31. min.) Søren Andreasen
2-1 (76. Min.) Rasmus Schmidt 

Dalum IF skulle lørdag eftermiddag spille årets sidste kamp. Opgaven var en svær udekamp imod Aarhus Fremad, der inden kampen lå 3. points efter Dalum i rækken. Dalum skulle forsøge at forsætte deres flotte stime, som før kampen lød på 5 kampe i træk uden nederlag. 

Aarhus Fremad satte sig tungt på spillet fra starten af kampen. Med hurtige kombinationer gjorde de det svært for Dalum-holdet at få fat i bolden, og når de mistede bolden, lagde de et hårdt genpres, og fik bolden tilbage på egne fødder.

Det tunge Aarhus pres gav pote efter 25 minutters spil. Et frispark slået ind fra højre blev headet ind ved bagerste stolpe. Mathias Würtz, der allerede havde disket op med to flotte redninger kunne ikke stille noget op i denne situation.

Det blev værre for Dalum efter godt 30 minutters spil. Et hjørnespark blev sparket ind fra højre, som kun blev halvclearet, og Søren Andersen kunne flugte nedfaldsbolden ind til 2-0.

Blot minuttet efter skulle Mathias Würtz diske op med en fantomredning, for at forhindre en 3-0 scoring. Det var vigtigt Dalum fik sat prop i defensiven inden halvleg, hvis de skulle have en chance for at komme tilbage i kampen.

Dalum fik en tiltrængt pause, hvor de kunne få snakket om tingene, og komme ud med et andet udtryk til 2. halvleg.

  1. halvleg 

Efter pausen kom Dalum som forventet ud med et helt andet udtryk, og var langt mere aggressive i deres pres, og fik kontrol over bolden når de havde den på deres fødder. Chancerne udeblev dog for Dalum, og Aarhus Fremad var farlige på omstillingerne.

Dalum satte Julius Fechtenburg ind efter 60. minutters spil. Den adrætte kantspiller har før vendt kampene på hovedet, og han blev også straks sat i scene.

Efter 75 minutters spil blev netop Julius Fechtenburg savet midt over i højre siden. Han tog sig selv af frisparket, som han sendte direkte ind i panden på Rasmus Schmidt, der kunne stange bolden ind til 2-1.

Dalum havde sat sig solidt på tingene efter scoringen, og udligningen så ud til at ligge lidt om hjørnet. Jonathan Kjær og Julius Fechtenburg havde begge forsøg på træværket, og antallet af frispark Aarhus Fremad begik var efterhånden rigtig højt.

Det udlignende mål kom dog aldrig, og Dalum måtte se sig slået af Århusianerne, der med deres flotte første halvleg også fortjente sejren.

Dalum overvintrer derfor på rækkens 5. plads, hvilket er rigtig tilfredsstillende for holdet. Sæsonen bliver sparket i gang igen til marts, hvor Dalum skal møde BK Frem. Derudover skal der også spilles den udsatte kamp mod Thisted som ikke er programsat endnu.

 

 

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk