Menu

Flot kamp gik i forlægelse

image Elias Asmussen er tæt på at bringe i Dalum IF i front tidligt i kampen. Hjemmeholdets keeper Victor Gjesse Bove-Qvistgaard redder med en fodparade (Foto: Robert Hierath)
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator og bestyrelsesmedlem
07. maj 2025 kl. 12:03

Oddset Pokalen 2. runde

Flot kamp gik i forlængelse

MorudVeflinge – Dalum IF 4-1 efter forlængelse
Ordinær kamp 1-1 (0-0)

1-0 (73. min.) Lukas Petersen
1-1 (90.min.) Bilal Nassar str.
2-1 (105. min.) Oliver Madsen
3-1 )107. min.) Jacob Nielsen
4-1 (110.min.) Jacob Nielsen

Det blev en kort fornøjelse for Dalum IFs GF Fyn seriehold i årets Oddset Pokalturnering, da holdet tabte til MorudVeflinge med 4-1 efter forlænget spilletid.

Pokalkampen på kunstgræsbanen i Morud blev en yderst velspillet og meget jævnbyrdig match, da kampen lå på et knivsæg i kampens første 105 minutter. Dalum IF havde roteret lidt på truppen til Morud kampen, men det blev kvaliteten af spillet og indsatsen kun bedre af i forhold til Otterup kampen. Det lover godt fremadrettet.

Første halvleg blev yderst velspillet af to hold der gerne ville det polerede fodbold, så det eneste der manglede var målene. Der kunne mageligt havde stået 2-2 eller 3-3 ved halvtid, men ingen af mandskaberne fik nettet til at blafre før pausen. Dalum IF havde vel egentligt de farligste afslutninger, men MorudVeflinge på omstillinger kom frem til en del indlæg, hvor der kun lige manglede de sidste centimeter for ramme en fri spiller i Dalum feltet.

Anden omgang fortsatte jævnbyrdigt, men uden at der var helt så mange chancer som før pausen. Fornemmelsen var at den første scoring kunne blive afgørende og den fik Morud så med godt et kvarter tilbage. Et flot angreb af hjemmeholdet blev afsluttet af Lukas Petersen i helt fri position, som stensikkert sparkede hjemmeholdet i front.

Dalum spillerne fik lagt et fornuftigt pres i det sidste kvarter, men tiden syntes efterhånden at løbe ud for gæsterne. 3 minutter inde i overtiden blev Bilal Nassar så nedlagt i feltet og dermed straffe til Dalum. Bilal tog selv ansvaret og scorede stensikkert på straffesparket og dermed fik tilskuerne 30 minutters mere fodbold denne aften i Morud.

Første omgang i forlængelsen var ligeledes jævnbyrdig med to mandskaber, hvor trætheden efterhånden kunne ses. I det døende minut af forlængelsens første halvleg sparkede MorudVeflinges Oliver Madsen efter et par træk bolden flot i op i det lange hjørne – et utroligt flot mål. I anden halvleg af forlængelsen fik Dalum hurtigt et par 10 minutters udvisninger, hvilket førte til et par lette mål til hjemmeholdet og dermed en alt for stor 4-1 sejr til MorudVeflinge.

Alt i alt var det måske den bedste kamp, i hvert fald de første 105 minutter, af Dalum IF i indeværende sæson. Det kan Dalum spillerne tage med sig frem mod den vigtige kamp hjemme i Rema 1000 Park Dalum mod KRFK på lørdag kl. 12.00.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk