Første gang i Vejgaard

Det er første gang i historien at Dalum IFs 2. divisionshold slår et smut omkring Soffy Road i Vejgaard for at møde Vejgaard Boldklub i en divisionskamp. Kampen spilles på lørdag den 15. september med kampstart kl. 13.00.
Vejgaard Boldklub som er placeret i den østlige del af Aalborg er nyoprykket til denne sæson fra Danmarksserien. I sidste sæson vand Vejgaard Danmarksserien pulje 4 suverænt med et stort forspring på hele 10 points ned til Holstebro. Vejgaard har dog måtte sande at pointene ikke kommer på tavlen i helt samme mængde i 2. division. Holdet har dog gjort det udemærket, senest med en bedrift Dalum IF ikke kan matche, da Vejgaard i sidste weekend besejrede Kjellerup på udebane med 3-2, så det er garanteret et hjemmehold der er fyldt med selvtillid der vil gøre alt for at det bliver en vanskelig kamp for Dalum.
Dalum IF spillerne har dog også tanket god selvtillid i de sidste par kampe, hvor holdet først vandt kæmpestort i DBU Pokalen mod Bramdrupdam for så i sidste weekend, at besejre FC Sydvest meget fortjent med 3-1 i Tønder. Det unge Dalum IF mandskab håber naturligvis også at komme fra Vejgaard med point, men det vil med garanti som ved stort set alle kampe i indeværende sæson igen blive en tæt kamp, som afgøres å de berømte små marginaler. Som i de seneste kampe er der fortsat ingen karantæner i truppen, som dog stadig må undvære de to langtidsskadede angribere Lukas Harder og Theis Christensen.
Hvis du ikke selv tager turen til det Nordjyske kan du som vanligt se Vejgaard mod Dalum IF på Mycujoo TV på følgende link: https://www.vejgaard-bk.dk/senior/live-streaming-af-vejgaard-kampe/