Menu

Første senior fortsætter forberedelserne nu med træningskampe.

image
Jan Larsen, sportskoordinator
16. januar 2023 kl. 18:58

Dalum IFs unge førsteholdstrup har fortsat god gang i forberedelserne frem mod premieren lørdag den 11. marts hjemme på TOTALBANEN hvor modstanderen er IF Lyseng.

Spillerne skal alt i alt igennem 34 træningspas samt seks træningskampe hvoraf den første dog er en intern træningskamp, så det vil være et velforberedt Dalum hold som vil være klar til den kommende forårssæson. I forhold til den korte sommeroptakt får trænerne her ved vinter træningen langt bedre muligheder for at arbejde mere langsigtet med spillerne, ligesom der også vil være muligheder for at arbejde mere med det holdtaktiske, samt også lave tiltag i forhold til det sociale.

Netop sådan en dag blev spillerne præsenteret for i lørdags, hvor holdet var igennem en teambuildingsdag, der blandt andet indeholdt en drabelig ishockey fight. Du kan se en billedkavalkade fra vor cheffotograf Robert Hierath her på siden.

Dalum IFs 3. divisionshold skal spiller følgende træningskamp:
Lørdag den 21. januar kl. 12.00 Intern træningskamp på TOTALBANEN
Lørdag den 28. januar kl. 11.00 mod Næsby Bk. på TOTALBANEN
Lørdag den 4. februar kl. 11.00 mod Kolding IF i Kolding
Lørdag den 11. februar kl. 12.00 mod OKS på TOTALBANEN
Lørdag den 25.februar kl. 14.30 mod Bk. Marienlyst på Windelsvej
Tirsdag den 28. februar kl. 18.00 mod B. 1909 på Gillestedvej
Fredag den 3. marts kl. ?? mod ASA Aarhus under træningslejren i Skærbæk.

Hvis der skulle komme ændringer til ovenstående vil dette blive oplyst her på sitet.

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk