Menu

Første testkamp

image Dalum IFs Frederik Brotman vinder en nærkamp mod Middelfart i lørdagens træningskamp i Rema 1000 Park Dalum (Foto: Robert Hierath)
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator
27. juli 2024 kl. 19:53

Dalum Ifs Albaniseriehold indledte lørdag eftermiddag de kampmæssige forberedelser frem mod sæsonpremieren fredag den 9. august mod Kildemosen.

Lørdagens modstander var vinderen af sidste års Albaniserie Middelfart Boldklub, som er et sammenspillet og ganske rutineret mandskab. Gæsterne i Rema 1000 Park Dalum var da også en for stor mundfuld for et meget ungt Dalum mandskab, som tabte med de klare 4-0 cifre i en kamp hvor Dalum mandskabet burde have scoret et par mål.

Middelfarts sejr var dog ganske fortjent mod et Dalum hold, som stadig manglede en god håndfuld af de mere rutinerede spillere grundet ferie. Dalum spillerne kæmpede dog forbilledligt kampen igennem og holdt nullet indtil det 37. minut, hvor et hovedstød bragte Middelfart foran i første halvlegs eneste scoring.

Dalum Ifs nye cheftræner Jimmi Nielsen fik afprøvet en del ting og fik set alle de spillere der var til rådighed denne lørdag, hvilket var kampens hovedformål så resultatet var mere sekundært i denne omgang.

Dalum Ifs Albaniseriehold spiller to træningskampe i den kommende uge. Først på tirsdag kl. 18.45 mod
B. 1913s Danmarksseriehold på Campus Road og igen på lørdag på udebane mod Tved.

Se fotograf Robert Hieraths fotoreportage forneden.

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk