Menu

Frederik Humlegaard blomstrer under nyt spilsystem

image Frederik Humlegaard giver alt (Arkivfoto: Robert Hierath)
Anders Wain Prior Larsen, Journalist, Dalum IF
11. september 2020 kl. 17:19

 

Dalum IF har fået en flot start på sæsonen med én sejr og én uafgjort. Offensivspilleren Frederik Humlegaard har hidtil været holdets store profil med ét mål i hver af de to første kampe. Frederik Humlegaard mener, at successen skyldes hurtigt omstillingsspil og en stærk defensiv organisation.

”Vi går ind til kampene med en stærk defensiv organisation, så vi får lukket ned. Når vi så erobrer bolden, satser vi meget i vores kontrastød, hvilket gør, at jeg kommer mere i feltet, og derfor kommer til flere chancer, hvilket passer fint i mit spil.”

Trods den gode sæsonstart vil Frederik Humlegaard gerne optimere flere ting i sit spil, så han kan blive bedre i flere af spillets facetter.

”Jeg vil gerne blive bedre til at afslutte udefra. Det vil være en rigtig god ting at få lagt i mit spil, så jeg både kan være farlig i feltet og ude foran feltet. Derudover skal jeg generelt blive bedre i mit defensive spil”.

Med 4 points og en flot pre-season i bagagen er der stor tro på tingene i Dalum-lejren, og Frederik Humlegaard drømmer om top-6.

”Det vigtigste for os er som altid at overleve i rækken. Den gode start vi har fået giver da selvfølgelig en optimisme som vi skal prøve at forfølge. En top-6 placering ville være vildt, og en rigtig god mulighed for os spillere til at vise os frem, men lad os nu se.”

To-cifret mål i denne sæson er forhåbningen for den storspillende offensivspiller, men man skal dog ikke sætte forventningerne for højt.

”Jeg har aldrig scoret mere end 3-4 mål på en sæson, så skal passe på hvad jeg siger. Men med den gode start kan man godt håbe på en 10-12 mål.”

Frederik Humlegaard håber at fortsætte målscoringen imod Holbæk B&I på lørdag. Hvis Dalum vinder, kan de komme op i den sjove halvdel af rækken, og have 7 point ud af 9 mulige. Der er kampstart klokken 14:00 på Dalum Stadion.

 

 

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk