God indsats var ikke nok for Dalum, der tabte på Østerbro

- Division, pulje 2
God indsats var ikke nok for Dalum, der tabte på Østerbro
B. 93 – Dalum IF 2-1 (1-0)
1-0 (10. min.) Simon Wæver
2-0 (68. min.) Souheib Dhaflaoui
2-1 (71. min.) Jacob Mikkelsen
Dalum IF skulle lørdag eftermiddag en tur til det københavnske, hvor de skulle op imod rækkens nummer to, B93. Kampen var vigtig for begge mandskaber, da begge hold stadig havde alt at spille for.
B93 startede som lyn og torden, og allerede efter 9 minutter kom Østerbro-klubben på 1-0. Efter en dødbold, dumpede bolden ned i højreside af feltet, og B93’s, Simon Waver kunne sparke bolden ind fra en spids vinkel.
Dalum kom meget bedre med i kampen efter den hurtige scoring. Boldbesiddelsen var omtrent 50/50, og spillet foregik meget på midten af banen.
B93 kom frem til enkelte chancer som Mathias Würtz tog sig af uden problemer. Dalum havde svært ved at kreere farlige situationer i åbent spil, og måtte satse på dødbolde, dog uden det blev rigtig farligt.
Anden halvleg lignede på mange måder slutningen af første halvleg. Begge mandskaber skiftedes til at have bolden.
Begge holds defensiver stod dog rigtig stærkt, og lukkede ned for åbne chancer.
Efter 67 minutters spil fandt B93 dog nøglen til Dalums forsvar, og med et flot angreb over højresiden kunne Soulhelb Dhaflaoui sparke et fladt indlæg ind bag Mathias Würtz.
Det kunne godt ligne det endegyldige dødsstød for Dalum, men blot 3 minutter senere stangede Jacob Mikkelsen Dalum tilbage i opgøret med et kraftfuldt hovedstød efter hjørnespark.
Dalum pressede derfor hårdt på de sidste 20 minutter, men B93 havde godt styr på tingene, og brugte derudover ufattelig lang tid på spilstop.
Det blev derfor ikke til mere for Dalum, der måtte sande et nederlag på 2-1 i det københavnske.
Næste opgave for Dalum er på lørdag kl. 14.00, hvor de på hjemmebane tager imod lokalrivalerne fra Næsby. En kamp ingen af holdene vil tabe, og man kan derfor forvente intens fight hele kampen igennem.