God sidste test..!

Dalum Ifs serie 1 hold spillede lørdag en helstøbt fin kamp i lørdagens sidste test mod Morud inden det går løs om points på tirsdag aften kl. 20.00 på udebane i Ullerslev mod Munkebo i Serie 1-kval'en.
Inklusive tre dygtige U-19-spillere stillede Dalum holdet 15 friske mand, der alle gjorde det tilfredsstillende.
Resultatet blev en sejr på 4-1 (2-1).
Simon Himmo Johansen, der var forhindret i at spille for hold 1 søndag, udmærkede sig med at score hattrick..!
Han bragte Dalum IF foran efter fornemt forarbejde fra bl.a Langkjær, der huskede at "spille som vi træner", og derved med en hård præcis flad aflevering fandt dagens 10'er, Himmo, der eksekverede sikkert.
Assistenttræner, Claus's, analyseark fra kampen fortæller, Morud havde ganske få afslutninger på Arvin i 1. halvleg - én blev til 1-1..!
I et fornemt gennemspillet angreb, hvor bl.a Aslan og Rami Ayman bør krediteres, skaffede Simon Johansen os en pauseføring på 2-1.
Da Simon i 2. halvleg med sin tredje scoring ikke kunne holde sig tilbage, accepterede trænerstaben i nærheden af et folkekrav fra udskiftningsbænken, og gav Himmo tidlig weekend. Han nåede dog lige inden udskiftning at brænde en "direktør"..!
Marcus Schousboe fuldendte et flot angreb fra midten af banen til slutresultatet 4-1. En dyb stikning i fødderne drev han direkte mod kassen, og chippede den fornemt over keeperen.
I vores forrige træningskamp mod Nr. Lyndelse/Allested førte Dalum IF i 2. halvleg ligeledes 3-1, men blev spist af med 3-3..!
Således glæder det trænerstaben, at holdet denne weekend formåede at "snørre posen".
Dalum Ifs serie 1 hold ser frem til første turneringskamp på tirsdag, hvor vi vil gå benhårdt efter tre points..!