Menu

Gode takter i test

image
24. juli 2019 kl. 20:16

Dalum IF - Svendborg/Oure 4-3

Desværre blev det til endnu et nederlag i testkamp mod Oure.

På en varm sommeraften skulle anden træningskamp afvikles og 20 mand var udtaget til kampen. Vi er nu der i forberedelserne, hvor der skal til at være fokus på turneringen, men samtidig stadig i den fase hvor der skal bygges en masse fysik og fordeles spilletid, så hele truppen er klar til en hæsblæsende sæson, hvor der skal afvikles hele 8 kampe den første måned.

Svendborg/Oure er et rigtig dygtigt fodboldhold, men også et hold som sjældent kommer med overraskelser – til trods herfor svære at spille imod, da de praktiser deres spil på meget højt niveau. Det var et lidt mere afventende Dalum hold end normalt, med det formål at have fokus på det defensive. Planen lykkes i det store hele og en føring på 3-1 efter 60 min. Dalum spillerne havde holdt Svendborg/Oure på minimalt antal muligheder og kun inkasseret et mål fra 40 meters afstand.

De berømte mange udskiftninger kom efter en time, hvor 9 mand blev skiftet, - Dalum var ovenpå i den periode og det lugtede af en overbevisende sejr. Men bolden er rund som man siger og alt kan ske. Desværre skete det også denne aften, hvor et par dumme misforståelser og fejl bragte Svendborg/Oure ikke alene tilbage i kampen men endte med tre hurtige scoringer på blot 10 min. og så var den komfortable føring sat over styr.

Nu venter den sidste forberedelse og kamp mod TPI på lørdag inden det går løs om pointsystem.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk