Menu

IF Lyseng gæster Dalum lørdag

image Dalum IFs målmand Mads K. Eriksen og midtbaneslideren Henrik Gradholdt Ravensbeck forsvarer Dalum målet med succes i lokalopgøret mod Middelfart tidligere i foråret (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator
25. maj 2023 kl. 21:18

Dalum Ifs divisionshold spiller sin næstsidste divisions hjemmekamp i hvert fald for denne omgang, da IF Lyseng gæster Rema 1000 Park Dalum på lørdag kl. 13.00.

IF Lyseng mangler måske lige en enkelt sejr mere i de resterende fire kampe for at have sikret sig en ny sæson i 3. division. Den behøver absolut ikke at komme lørdag over middag i Dalum, hvor hjemmeholdet forhåbentlig kan byde gæsterne fra Aarhus forstaden Lyseng op til dans. Historikken er dog ikke med Dalum da Lyseng har vundet de to foregående kampe med 2-0 i efteråret og senest for kun to uger siden i Lyseng med klare 4-0. I en kamp hvor Dalum var fint med men fik en skidt indledning på kampen og var bagud 0-2 allerede efter 10 minutters spil.

Dalum If spillerne vil dog gøre alt for at slutte godt i denne sæson, så forhåbentlig ligger der en sejr eller to mere at venter på Dalum spillerne i de resterende kampe. Lad den så bare komme på lørdag i en kamp, hvor Dalum naturligvis er underdogs som altid, men Dalum holdet har præsteret væsentligt bedre i foråret end før vinterpausen, så forhåbentlig fortsætter udviklingen i lørdagens kamp og så er der ikke så langt til point mod IF Lyseng.

Dalum IF er karantænefri i weekendens kamp og ligesom Simon Johansen er blevet klar og  heldigvis er der ikke yderligere spillere på skadeslisten i skrivende stund, så vi føler at kan stille et mandskab som vil give IF Lyseng kamp til stregen.

Dermed er følgende trup udtaget til weekendens kamp: Mads Krogsøe Eriksen & Emil Byrrisen – Valdemar Astrup, Tobias Lindhardt, Asbjørn Sylvester B. Larsen, Henrik Gradholt Ravensbeck, Frederik Brotman, Marc Gangia, Mathias Munch Larsen, Frederik Kjær Hansen, Simon Johansen, Mads Bæk, Julius Erfurth, Bertram Maag Olsen, Frederik Poulsen, Benjamin Aarenstrup og Andreas Schmidt.

Vi håber at du vil prioritere at benytte den ekstra lange pinseweekend på at komme ud at støtte Dalum drengene, som så vil kvittere med at kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne. Vel mødt lørdag kl. 13.00 i Dalum.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk