Menu

Ingen mål i første test

image Rasmus Lund lod sig ikke passere i lørdagens testkamp mod Lyseng (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
26. januar 2019 kl. 22:43

Hverken Dalum IFs 2. divisionshold eller gæsterne fra IF Lyseng fandt vej til målnettet i lørdagens træningskamp på TOTALBANEN ved Tingløkkeskolen som derfor endte uafgjort 0-0.

Hovedformålet med dagens træningskamp for Dalum IF var at få alle mand i kamp, således at alle spillere fik værdifuld kamprutine i benene. Dette betød at Dalum opstillingen i de to halvlege var vidt forskellig, da der i pausen blev byttet hele 9 spillere. Alligevel var der for begge mandskaber generelt godt flow i spillet, da såvel Dalum IF som IF Lyseng forsøgte sig at spille et hurtigt positionsspil, så kampen var faktisk ganske seværdig også selvom der ikke blev scoret.

Det var egentlig ganske retfærdigt at kampen endte uafgjort, om end resultatet ligeså kunne have været 2-2. Begge hold kom frem til fornuftige afslutninger, specielt i anden halvleg var der gode forsøg til begge mandskaber. Den sidste skarphed manglede dog eller en god forsvars indsats kom i vejen for en scoring og i et enkelt tilfælde prallede bolden af på Dalum IFs overligger, så der var faktisk bud efter scoringer i flere omgange.

Desværre måtte hele 3 spillere forlade banen med hovedskader, selvom kampen på ingen måder var hårdt spillet. Værst så det ud for Dalum IFs unge Mathias Schilling, som desværre måtte forlade banen med mistanke om et kæbebens brud og derfor måtte en tur på skadestuen. Derudover stødte den nytilkomne angriber Mads Raben hovedet sammen med en Lyseng forsvarer 5 minutter før tid, dog var der i dette tilfælde tilsyneladende ingen efterfølgende større mén på nogle af spillerne.

Næste træningskamp for Dalum IFs vedkommende afvikles på næste lørdag den 2. februar kl. 13.00 og igen spilles kampen på TOTALBANEN, hvor det denne gang er Næsby der er modstanderen.  

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk