Menu

Interview med Kristoffer Johansen før Kjellerup

image
20. april 2017 kl. 20:24

Hvad er din kommentar og reaktion på sidste uges kamp?

Vi har siden sidste hjemmekamp, haft fornøjelsen af to udekampe. Skærtorsdag i Espelunden i mod Avarta, hvor vi måtte indkassere et nederlag efter en meget tam indsats i de første 45 minutter. Det blev dog noget bedre i 2 halvleg og vi var i flere omgange tætte på en udligning. Blandt andet havde Jacob Eigaards et forsøg på overliggeren. Dog må vi konstatere at indsatsen set over hele kampen ikke var god nok til point og vi kan primært takke os selv for at det forholder sig sådan.
2. Påskedag var vi så på besøg hos rækkens nummer to fra Brabrand. En rigtig fin indsats kastede et meget fortjent point af sig. Det kunne med lidt mere skarphed og kynisme have givet tre point, men positivt var det dog at holdet endnu en gang viste gode takter med bolden. Vi håndterede Brabrands store fysisk og direkte stil flot og kom kun sjældent i problemer. En fin indsats, som lover godt for de kommende to hjemmekampe.

Hvad har I efterfølgende arbejdet med på træningsbanen?
Vi har i ugens løb, blandt andet talt om et til tider for lavt bundniveau og unødige udfald i kampene. At snakke om det er jo som bekendt sjældent nok, men gør sig bedst i samspil med øvelser og fokus på træningsbanen. Så det har der været ekstra fokus på. Samtidig har vi selvfølgelig også kigget på spillernes fysiske tilstand efter påskeprogrammet med to kamp på fem dage.

Hvad er lørdagens modstander for et hold?
Det er et rigtigt fornuftigt fodboldhold, som er gået aldeles uimponeret til opgaven, efter deres oprykning til 2 division i sæsonen 15/16. Et hold der meget gerne vil bygge spillet op med meget bevægelse og som evner at spille direkte på modstanderes halvdel. Efter en meget flot start og to sejrer i mod Brønshøj og Greve, har de dog måtte indkassere fire nederlag i streg. Så mon ikke at det et Kjellerup-mandskab, der vil gå meget langt, for at komme tilbage på rette kurs i kampen mod Dalum.

Hvad er status på truppen, herunder skader og karantæner?
Vi har heldigvis ingen karantæner. Dog kæmper vi stadig med en noget skadesplaget trup. I skrivende stund ved vi endnu ikke hvordan situationen ser ud til kampen mod Kjellerup, men vi håber at både Jens Mårtensen og Daniel Jensen er blevet klar til opgaven. Ligeledes er Mads Hansen tilbage i truppen.

 

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk