Menu

Kameramand søges

image
Jan Larsen, sportskoordinator
10. september 2021 kl. 17:22

Dalum IF spiller i 3. Division med klubbens bedste herrehold og alle klubber i 3. division Livestreamer alle kampe i rækken gennem fodboldklubbernes egen streamingkanal. Hvis du drømmer om et job i mediebranchen som f.eks. kameramand eller journalist skal du endelig læse videre.

Det er nu 5. sæson vi tager fat på med TV fra kampene i 3. division og der kommer flere og flere der seere til kampene enten Live eller efterfølgende til highlights fra kampene f.eks. gennem Facebook. Vi vil gerne hele tiden optimere niveauet og få flere involveret i projektet, derfor søger vi et par kameramænd M/K til optagelse af vore hjemmekampe i indeværende sæson. Efterårssæsonen løber fra ultimo august til ultimo november og vi afvikler 9 hjemmekampe i den periode. Efter vinterpausen genoptages turneringen primo marts og afsluttes omkring den 20. juni og i den periode afvikles de resterende 8 hjemmekampe. Vi forventer at dette arbejde skal deles af 2 eller 3 kameramænd, således at du får en 5-7 kampe pr. år med et tidsforbrug på cirka 2,5 time pr. hjemmekamp. Vi har allerede 1 kameramand samt en reserve, så det kunne være super hvis du kunne se dig i det team.

Du behøver ikke at have forstand på teknik m.m. eller på fodbold for den sags skyld, men det vil naturligvis være en fordel. Hvis der er en journalist eller kameramand gemt i maven på dig, vil du i Dalum IF få en god erfaring i et positivt miljø, hvor vi arbejder sammen i forbindelse med afvikling af vore hjemmekampe. Vi vil naturligvis også oplære dig grundigt i brug af vort optageudstyr. Udover at optage kampene, som er din primære opgave, kan du også hvis du måtte ønske det lave interviews med spillere, trænere m.v.. Hvis du samtidig vil skrive stof til vor hjemmeside vil det kune være et plus, men absolut intet krav hvis du kun brænder for kameradelen.

Hvad får du så ud af det som kameramand:
1. Deltage i et spændende miljø i Fyns største fodboldklub.
2. Få vigtig erfaring som kameramand og måske journalist/reporter
3. Adidasjakke, sæsonkort til Dalum IF’s hjemmekamp samt deltage i julefrokost m.v.
4. Løn/godtgørelse efter aftale

Se eventuelt mere i linket hvor du kan få et indblik i Livestreamingen: https://streaming.3-division.dk/

Vil du høre mere om ovennævnte jobs bedes du kontakte Martin Olsen på tlf. 3127 1913 eller Jan Klivager Larsen på tlf. 4060 6975.

Hvis du er interesseret i ovennævnte jobs bedes du sende et par linjer om dig selv indeholdende kontaktoplysninger til Martin Olsen på mail: mo@dalumif.dk  . Du vil efterfølgende blive kontaktet af Martin.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk