Menu

Kasper Vindelev Johansen skifter til Dalum I.F.

image Foto Dalum I.F.: Kasper Vindelev Johansen er ny mand i den røde trøje.
Casper Hansen
15. marts 2017 kl. 14:44
2. DIV: Kasper Vindelev Johansen har været med i de to seneste træningskampe mod TPI og BK Marienlyst. Nu er han officielt Dalumspiller, og klar til at trække klubbens røde trøje over hovedet forud for sæsonpremieren mod Thisted FC.

 

Dalum I.F. er ny klub for den rutinerede kant- og forsvarsspiller Kasper Johansen (27). Kasper er som flere andre holdkammerater denne vinter skifter fra FC Svendborg, hvor han siden foråret 2014 har været fast mand på sydfynboernes 2. Divisionshold.

Kaspers divisionskarriere startede i Otterup B&IK, inden turen gik over det sydfynske i FC Svendborg. Det er derfor endnu en rutineret spiller, der er blevet tilføjet cheftræner Kristoffer Johannsens trup. Kasper er som spiller hårdtarbejdende og fysisk stærk.

Gennem flere sæsonen har vi i Dalum I.F. haft stor glæde af Kaspers storebror, Thomas Vindelev Johansen, der har været med hele vejen fra Fynsserien over Danmarksserien til 2. Division. Derfor kan man på sin vis tale om, at den røde trøje går i arv mellem brødre.

Dalum I.F.’s sportschef Martin Munck udtaler:

- Vi er nu få dage fra sæsonstarten, og vores trup er tæt på at være endeligt på plads. At en spiller som Kasper meldte sig under fanerne for et par uger siden, er vi selvfølgelig svært tilfredse med. Der er på den baggrund blevet tilføjet endnu mere rutine til vores i forvejen rutinerede trup. Vi føler os godt rustet til foråret, da vi føler, at vi er stærkt besat på alle pladser.

På vegne af Dalum I.F. ønsker vi Kasper velkommen i den røde trøje.

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk