KFUM Roskilde nye gæster i Dalum
Kristian Weber og Frederik Humlegaard fejrer førstnævntes mål i sidste hjemmekamp mod IF Lyseng (Foto: Robert Hierath)
Der kan anvendes akkurat samme kliché som i de seneste runder i denne tætte 3. division, da der igen er tale om et vigtigt nøgleopgør på lørdag kl. 13.00 på TOTALBANEN ved Tingløkkeskolen, hvor KFUM Roskilde er modstanderen for Dalum IF. Det er samtidig første gang i historien at de to hold krydser klinger i Dalum.
Det omvendte opgør i Roskilde vandt KFUM Roskilde med 3-2 efter en kamp som der ellers mest havde stået Dalum på. Roskilde spillerne var dog utroligt skarpe i kampens afslutning med to scoringer i kampens sidste tre minutter, så det er Dalum IF der har revanche til gode efter et noget ærgerligt nederlag tilbage i september måned.
Der er ingen grund til at skjule at kampen mod Næsby i sidste fredag var en skuffelse for Dalum IF, men kampen er nu bearbejdet og Dalum spillerne er klar til at se fremad. I Grundspillet mangler der to runder inden vinterpausen samt fem runder når turneringen genoptages primo marts måned 2022. For Dalum IF spillerne gælder det om at tage en kamp af gangen, da der i og for sig venter syv finaler i den meget tætte 3. division. I skrivende stund er der kun to points forskel fra Næsby på fjerdepladsen og Dalum på en placering som nummer ni. KFUM Roskilde er placeret på position nummer otte med en målscorer der er marginalt bedre end Dalum IFs. Kampen med at komme med i Oprykningsspillet for de seks bedst placerede hold er derfor fortsat benhård og meget tæt.
Der er mange lighedspunkter på de to mandskaber, som begge har været inde i en periode med mange uafgjorte kampe, som bare ikke kaster så mange points af sig i tabellen som sejrer gør. Lørdagens kamp er derfor igen et nøgleopgør og heldigvis er Frederik Humlegaard tilbage på Dalum IF holdet efter sin ufrivillige pause grundet en karantænedag i sidste rundes lokalopgør mod Næsby og der er heldigvis ingen karantæner samt yderligere skader at berette om.
Kampen mod KFUM Roskilde er samtidig årets sidste hjemmekamp for Dalum IF. Dalum IF spillerne samt staben omkring holdet vil derfor gerne takke for den opbakning der har været fra vores Supportes, øvrige tilskuere samt ikke mindst vore mange samarbejdspartnere året igennem. Vi vil samtidig gøre alt for at få den sejr vi alle ønsker os så meget, men som altid bliver det garanteret tæt også i kampen mod KFUM Roskilde, men vi håber at alle tre points bliver i Dalum efter lørdagens kamp.