Menu

Knebent nederlag i Pokalen

image Dalum muren på plads i Hedensted (Foto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordonator
03. august 2022 kl. 08:25

DBUs pokalturnering 1. runde

Hedensted – Dalum IF 1-0 (0-0)

1-0 (88. min.) Mathias Kahr Christensen

Dalum IFs divisionshold tabte knebent pokalkampen med 1-0 mod Hedensted, som på hjemmebane vandt den meget jævnbyrdige pokalkamp på en sen scoring af Mathias Kahr Christensen.

Kampen i det østjyske kunne være gået til begge sider i en kamp, hvor begge hold havde chancerne til at tage afgøre kampen til egen fordel. Det blev dog som beskrevet hjemmeholdet der trak det længste strå og dermed er med i hatten, når der skal trækkes lod til 2. runde sidst på ugen.

Dalum IFs assistenttræner Kristian Karlby havde følgende kommentar efter kampen:
Det blev desværre til et meget knebent nederlag på en sen scoring af Hedensted, men Dalum IF havde også chancerne til at det kunne have gået vores vej, så der er absolut meget positivt at tage med hjem.

Vi fik igen vist at vi allerede er blevet svære at spille i mod på kort tid og jo flere træninger de her drenge får sammen, og jo flere kampe vi får i benene vil dette blive forstærket. Det er derfor kun et spørgsmål om tid før vi får marginalerne på vores side.”

Dalum IFs 3. divisionshold indleder sæsonen på lørdag kl. 13.00 med en hjemmekamp på Dalum Stadion mod AB Tårnby. Vi håber allerede nu at rigtig mange vil komme og bakke vort unge mandskab op på lørdag.

 

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk