Menu

Kristian Karlby Ressourcetræner

image Kristian Karlby til højre takker vor unge aktive fangruppe for hjælpen i kampen mod OKS i fredags (Foto: Robert Hierath)
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator
13. august 2023 kl. 10:43

Dalum If forsøger til stadighed at optimere de sportslige rammer omkring vort Danmarksseriehold. Derfor er vi meget glade for at kunne orientere om at Kristian Karlby er tilbage omkring klubbens første seniorhold.

Kristian Karlby, bliver fremadrettet tilknyttet Dalum Ifs DS-hold som Ressourcetræner. Karlby, vil i funktionen støtte op om cheftræner Christoffer Földes og det øvrige trænerteamets arbejde både på træningsbanen og omkring spillertruppen. Karlby, der også driver virksomheden Personligfodboldtræner.dk, har fortid som både spiller, AS-træner, assistent for 3. divisionsholdet og senest som transitionstræner i Dalum IF.  Kristian Karlby har derfor et indgående kendskab til både klubben og Danmarksserieholdets spillere forventer relativt hurtigt at kunne præstere i funktionen.

Karlby udtaler: Jeg er glad for at være tilbage og ser frem til igen at blive en del af det kæmpe stykke arbejde der bliver gjort for at fastholde et stærkt senior set-up i Dalum IF. Jeg kender jo de fleste her og på nuværende tidspunkt har jeg kort været med på træningsbanen et par gange og har været på bænken i de to kampe mod OKS og har mærket energien på og omkring holdet bare er virkelig god!

Det ligger Dalum IF meget på sinde at kunne tilbyde vore mange unge spillere omkring Danmarksserieholdet så gode rammer som overhovedet muligt at udvikle sig i. Vi mener at vi med ansættelsen af Kristian Karlby får mulighed for at arbejde endnu mere individuelt med den enkelte spiller. Vigtigst for Dalum IF er det at udvikle de unge spillere til at spille på så højt niveau som overhovedet muligt og dette meget gerne i Dalum IF, men kan vi udvikle de allerbedste spillere til at spille på endnu højere niveau end hvad Dalum IF kan tilbyde har vi gjort vort arbejde godt.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk