Menu

Kristoffer Johansen om kampen mod Avarta

image
Jan Larsen, sportskoordinator
01. juni 2017 kl. 07:29

 

Hvad er din kommentar og reaktion på sidste uges kamp?
Vi spillede en rigtig fin kamp i mod Brønshøj, men det endte desværre med et nederlag på 2-0. Kampen i gennem var vi rigtig meget på bolden og fik også skabt de chancer der skal til for at vinde kampen. Der blev arbejdet meget hårdt i den meget drænende varme og momentvis fik vi sat spillet rigtig flot op. Vi må dog konstatere at Brønshøj bare var skarpere i de afgørende situationer og vinder derfor kampen. Og det er jo trods alt det som det hele handler om.....

Hvad har I efterfølgende arbejdet med på træningsbanen?
Med et meget tætpakket kampprogram handler det primært om at restituere ordenligt og finpudse på forskellige småting. Vi tager i øjeblikket udgangspunkt i den foregående kamp og arbejder derfra.

Hvad er torsdagens modstander for et hold?
Avarta spiller stadig med om oprykning og er i min optik et af de bedst spillende hold i rækken. Deres spil er sat godt op og de har nogle spændende offensive folk. Det er fjerde gang vi møder Avarta inden for det seneste år, så vores kendskab til dem er efterhånden ret godt!!

Hvad er status på truppen, herunder skader og karantæner?
Ingen karantæner, men som alle andre hold lidt skader og småskavanker. Vi stiller et stærkt hold, som vil give alt hvad de har i jagten på point!!

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk