Menu

Lørdags bold igen

image Mange spillere omkring bolden i Sparekassen Arena i sidste weekends kamp mod OKS (Foto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
09. februar 2024 kl. 11:15

For anden lørdag træk spiller Dalum IFs Danmarksseriehold på Kunstgræsbanen Sparekassen Arena og igen med kampstart kl. 12.00. Sidste lørdag var det OKS som var modstanderen og igen lørdag er det et Danmarksseriehold der gæster os i form af Fjordager IF.

Dalum IFs cheftræner Dani Nørgaard udtaler om status frem mod lørdagens kamp:
Opstarten er egentlig forløbet som vi håbede, trods skiftende spillere på diverse skiferier, skole og sygdom. Men jeg føler vi er hvor vi skal være på nuværende tidspunkt. 

I vores første rigtige træningskamp i sidste uge mod OKS, som endte uden scoringer, brugte vi 19 spillere, hvor udgangspunktet på dette stadie er at alle kommer ud og spille og får muligheden for at vise sig frem. Vi var ok tilfredse med kampen, vi følte vi havde et overtag i både spil og chancer til trods for mange udskiftninger og nye spillere. 

På dette stadie i opstarten er vores fokus at få bragt spillerne i en god fysisk forfatning, hvilket også vil være vores primære fokus mod Fjordager. Vi kommer derfor igen til at bruge mange spillere, så alle i truppen også i denne weekend får noget kamppraksis.

Besøg derfor Tingløkkeskolen og Sparekassen Arena på lørdag kl. 12.00 og se med selvsyn hvor langt både Fjordger IF og Dalum IF er med forberedelserne til det spændende fodboldforår i Danmarksserien.  

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk