Menu

Lokalopgør mod nierne

image Dalum IFs målfarlige angriber Albert Frederik Barslund ser ikke tilfreds ud efter en brændt chance i 3-1 sejren over Marstal/Rise. Senere i kampen kunne Albert dog glæde sig over sin scoring til 1-0 (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator og bestyrelsesmedlem
05. september 2025 kl. 13:48

Der venter Dalum Ifs GF Fyn Seriehold en listig opgave på lørdag kl. 15,00, hvor det gælder lokalopgøret mod B. 1909 i 3F Gillested Park.

Det har altid været en fornøjelse at gæste nierne i Mosen. Publikum lever i høj grad med i kampene og mange modstandere er kommet fra 3F Gillested Park med en ”snitter”. I indeværende sæson er det dog indlednings ganske unormalt blevet til to nederlag, hvilket uden tvivl gør lørdagens kamp for Dalum IF endnu sværere. Det rø’e hjemmehold vil gøre alt, også med publikums opbakning, for at sæsonens første hjemmesejr kommer lørdag.

Det gensidige kendskab til hinanden, som det altid er i et ægte lokalopgør, er meget stort. Ikke mindst det faktum at Dani Nørgaard, nu er teamleder i B. 1909 betyder, at han som tidligere cheftræner i Dalum IF kender Dalum trup indgående også baggrund af Danis hyppige besøg i Rema 1000 Park Dalum. Forhåbentlig har Dalum Ifs trænerteam Nicolai Christensen og Danny Martin et par elementer i ærmet, som kan overraske B. 1909 på dagen.

Dalum Ifs indledning på sæsonen har absolut været meget tilfredsstillende, både pointsudbyttet på 12 i fem kampe, samt ikke mindst den måde kampene er blevet afviklet på. En fantastisk attitude og vilje til at arbejde både hårdt og for hinanden, har været kendetegnet for hele truppen, ligesom spillet langt henad vejen også har været tilfredsstillende. Der har selvfølgelig også været periode i kampene, hvor det har været sværere, men det gælder naturligvis om at minimere disse perioder.

Der er ingen tvivl at Dalum skal helt op på den store klinge, hvis der skal udbytte med hjem fra kampen hos nierne. De hidtidige kampe er historie, så nu gælder den gamle sang om, at næste kamp er den vigtigste, den næste aktion for spillerne er den vigtigste. Kan det unge Dalum mandskab efterleve dette, er der en god mulighed for at få en god oplevelse med hjem fra lørdagens lokalopgør.

Dalum IF kan formentlig stille til start i noget nær stærkeste i opstilling mod B. 1909, da Bertrams Schlossers trælår fra OKS-kampen er forsvundet, derfor er Schlosser naturligvis indlemmet i truppen. I forhold til truppen fra 3-0 sejren over Middelfart er det kun Andreas Schmidt som ikke er blevet klar til kampen mod nierne.

Vi vil gerne opfordre så mange som muligt til at komme og støtte Dalum spillerne i 3F Gillested Park på lørdag kl. 15.00. Hjemmeholdet vil formentlig få massiv støtte til det spændende lokalopgør, så forhåbentlig vil Dalum spillerne også mærke opbakning fra lægterne.

Dalum Ifs serie 1 hold fortsætter rækken af vigtige kampe, når holdet på udebane søndag kl. 11.00 spiller mod Assens FC. I en række med kun 10 kampe mod 5 forskellige hold er alle kampe meget vigtige, så point hjem fra Assens vil betyde, at Dalum fortsat er placeret blandt de tre øverst placerede hold som kommer i oprykningsspil til foråret.

Dalum IF stiller med følgende trup i GF Fyn Seriekampen mod B. 1909:
Gustav Mikkelsen, Gustav Findsen, Julius Erfurth, Viktor Nielsen, Nicolai Roe-Holst, Magnus Bulken, Tobias Lindhardt, Bertram Schlosser, Mads Emil Rohr, Lucas Hansen, Mikkel ”Rumle” Hedelund, Lucas Logan, Albert Frederik Barslund & Bilal Nassar.

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk