Lokalopgør version 3.

Dalum Ifs Danmarksseriehold spiller for tredje fredag i træk lokalopgør, da holdet hjemme i Rema 1000 Park Dalum møder B. 1913 og igen med kampstart kl. 18.30.1913 var relativt tæt på at rykke ned i Albaniserien i sidste sæson, men en flot slutspurt sikrede endnu en sæson i Danmarksserien. B. 1913 syntes at fortsætte hvor ”De Blå” slap i sidste sæson, da holdet er kommet flot fra land i indeværende sæson. Indledningsvis vandt holdet over en af oprykningsfavoritterne med 2-1 over Hedensted endda på udebane og i fredags blev det til 0-0 mod Fjordager hjemme på Campus Road, hvor B. 1913 ret beset godt kunne have taget alle tre points.
B.1913 råder efterhånden over en ganske rutineret spillertrup med Emil Peter Jørgensen som den helt store profil. Der er dog mange andre dygtige spillere som f.eks. målmand Victor Vobbe Larsen, Nicklas Stoholm Jensen og tilbagekomne Jonas Bendtzen efter afsoning af en enkelt karantænedag mod Fjordager. B. 1913 råder også over Atli Geir Gunnarsson, tidlige Dalum IF, som dog ikke rygtes helt spilleklar endnu, men forhåbentlig er den tidligere Dalum fighter snart klar for holdet fra Campus Road.
Dalum IF er kommet fornuftigt fra land med en sejr over OKS og sidste fredag et nederlag mod et yderst velspillende mandskab fra Marienlyst. Udover sejren i Turneringen mod OKS slog Dalum IF også OKS med 3-1 i Pokalturneringen hjemme i Rema 1000 Park Dalum i forrige uge. Så forhåbentlig kan hjemmebanen i det centrale Dalum blive et fort, som er svært at indtage for vore gæster i denne sæsons Danmarksserie, hvis det lykkedes med alle gode gange tre og dermed en sejr over B. 1913.
Umiddelbart er der lagt op til en jævnbyrdig kamp, som sikkert vil blive afgjort på de berømte små marginaler. Afgørende kan meget vel være det mandskab som lige løber de sidste meter og for Dalum spillerne er det vigtigt at give alt i og være smarte i nærkampene mod de mere fysisk stærke modstandere. Men hvad, det er vort unge hold vant til, så det skal nok også lykkedes mod B. 1913. Derudover er det vigtigt at vi fortsat tør spille når momentet er til det, men også vigtigt når vi føler os presset, at ”lufte ud” med lange bolde op i de berømte ”frimærker”.
Dalum IF havde en lidt hård optakt til Marienlyst kampen, da den stærke midtbanespiller Henrik Gradholt Ravensbeck ikke klarede testen før kampen, ligesom unge Victor Mejnert Fisker blot fik en halv halvleg inden han måtte give fortabt og lade sig udskifte med en skade. I skrivende stund er det for tidligt at afgøre hvor langt de er nået i genoptræningen og om de er kampaktuelle på fredag. Til gengæld var der dejligt at Frederik Kjær Hansen fik en hel time på banen ligesom Mads Bæk fik kamptræning på Albaniserien i sidste weekend, så på den led krymper skadeslisten heldigvis.
Vi håber naturligvis på stor opbakning i Rema 1000 Park i Dalum på fredag kl. 18.30, hvor der igen er lagt op til et spændende og sikkert også dramatisk opgør mod vore gode venner fra Campusvej.