Menu

Målmand Rasmus Lund skifter til Dalum I.F.

Casper Hansen
14. marts 2016 kl. 17:08
2. DIV: Den erfarne bagerste skanse Rasmus Lund skifter fra Næsby BK til Dalum I.F.

 

Forårspremieren står for døren. Med under en uge til kampen mod AB Tårnby har Dalum I.F. sikret sig en ganske erfaren målmand. Der er tale om det tidligere førstevalg i målet for Næsby BK’s divisionshold, Rasmus Lund.

Den 24-årige målmand har prøvet sig til i Dalum I.F. gennem de seneste tre uger, og kan hermed præsenteres som ny mand på Dalumvej. Rasmus har været fast mand i Næsbymålet siden efteråret 2013, og kommer med små 100 divisionskampe i bagagen.

Da Rasmus Lund dukkede op på Dalumvej, havde Dalum I.F. lige tilknyttet det 20-årige målmandstalent Marcus Warncke Sørensen. Men fire målmænd i truppen var en for meget, og Marcus valgte at vende tilbage til Næsby BK.

Dalum I.F.’s sportschef Michael Nielsen udtaler:

- Vi har tidligere haft en snak med Rasmus efter oprykningen til Kanalsport Divisionen, da Nicklas Berg meddelte os at han ikke længere kunne stå til rådighed på grund af sit arbejde. Men så dukkede Mads Packness op, og har været os en solid mand i målet gennem efteråret. Det er dog mere eller mindre påkrævet at have tre mand til målmandsposten. Pludselig stod vi med fire, da Rasmus kontaktede os. Et luksusproblem vi ikke skal klage over. Men fire er trods alt én for meget. Marcus valgte derfor at vende tilbage til Næsby BK. Rasmus holder et meget højt niveau i hver eneste kamp. Fra første træning har han udvist stort overblik, og har på intet tidspunkt været bange for at udstikke retningslinjer til hans nye medspillere. 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk