Menu

Mathias Würtz: Der er ekstra meget blod på tanden

image (Arkivfoto: Robert Hierath)
Anders Wain Prior Larsen, Journalist, Dalum IF
15. oktober 2020 kl. 11:00

Dalum IF tager lørdag kl. 14.00 på hjemmebane imod ø-rivalerne fra Middelfart. En kamp som betyder ekstra meget for Dalum-målmand Mathias Würtz, der inden sommeren slog sine folder på det vestfynske hos netop Middelfart. 

Kampen på lørdag imod Middelfart er, hvad man på fodboldsprog kalder en 6.points kamp. Begge hold ligger midt i rækken med 9 points, og med en sejr kan ét af holdene bevæge sig op i top-6. Mathias Würtz forventer også en kamp med fuld fart på fra start.

”Der er altid ekstra stemning i luften før sådan en kamp. Jeg kender mange af deres spillere, og de er rigtig dygtige. Derfor bliver det også en svær kamp med høj intensitet, men hvis vores organisation står stærkt, skal vi nok få skabt et resultat.” 

Den unge målmand kom til Dalum få dage før sæsonstarten, og skulle direkte ind i startopstillingen og vise sit værd. Denne opgave har han klaret til UG, med flere store præstationer allerede i sæsonens åbning.

”Jeg kom hertil for at få fast spilletid, og så har jeg en masse sociale relationer i klubben, så det var ikke et svært valg. At jeg også har fået en god start imellem stængerne, er fantastisk, fordi det er vigtigt at vise sit værd når man bliver givet den tillid jeg har fået”

Med 3 cleansheets i de første 7 kampe, hvor 3 af holdene har været fra rækkens nuværende top-5, har Mathias Würtz imponeret stort, men han mener også, at 4-back kæden foran ham er uundværlig.

Jeg har rigtig god kemi med de fire foran mig. Vi har klare aftaler, og de bringer meget ro. Derfor er det også dejligt, at jeg har fået en god start på sæsonen så de også ved, at jeg er til at stole på og kan lave de redninger, der skal til.” 

Mathias Würtz forventer, at Dalum fortsætter de takter, de har leveret indtil nu, men håber på lidt mere stolpe ind end stolpe ud.

”Vi skal bare fortsætte med vores stærke organisation og blive ved med at kæmpe hårdt. Det, og lidt mere held i offensiven, er opskriften på succes for vores vedkommende.” 

Den unge målmand tør ikke sætte et nummer på, hvor mange cleansheets, man skal forvente ud for hans navn når sæsonen lakker imod enden, men han accepterer journalistens bud, der lød på minimum et 2-cifret antal.

 

Husk ekstra kamp lørdag med Albaniserien kl. 16.15 på Dalum Stadion mod Flemløse/Hårby

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk