Menu

Michael "PEP" Jørgensen ny sportschef i Dalum IF

image Michael "PEP" Jørgensen (th.) i en alvorlig samtale med vor tidligere cheftræner Kristoffer Johansen (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, Sportskoordinator
03. april 2018 kl. 18:33

Dalum IF er meget glade for at kunne præsentere 47 årige Michael ”Pep” Jørgensen som ny sportschef. Michael begynder allerede fra i dag i sit nye job.

Dalum IF har i de sidste par uger fået flere spændende kandidater til jobbet som ny sportschef i klubben, men ret hurtigt blev et klart, at den profil som klubben efterspurgte passede perfekt til de kvalifikationer som Michael besidder. Vi er derfor meget sikre på at Michael Jørgensen og Dalum IF er det perfekte match og at begge parter får stor glæde af det samarbejde som allerede er gået i gang.

Michael ”Pep” Jørgensen er et kendt navn i det fynske fodboldmiljø og besidder derfor et stort netværk. Michael er nok mest kendt for, at han som træner førte Morud frem fra de lavere serier til en plads nær toppen af Albaniserien, derudover har Michael blandt andet været assistenttræner i Næsby, ligesom han i et år var assistenttræner for Kristoffer Johansen i Dalum IF og allerede dengang havde vi et godt samarbejde.

Michael Jørgensen udtaler i forbindelse med kontraktunderskrivelsen: ”Jeg er meget glad for at være tilbage i Dalum IF og glæder mig meget til samarbejdet med såvel cheftræner Anders Nielsen, assistenttræner Morten Lange Christensen samt de øvrige ledere i klubben. Jeg kender Dalum IF som en seriøs og stor klub, som favner meget bredt. Mit ansvarsområde bliver primært Dalum Ifs to bedste seniorhold samt U19 holdet og her kan jeg se at klubben råder over rigtig mange unge spillere på vej frem, så det bliver spændende at være med til forhåbentligt at kunne styrke disse hold”.

Dalum Ifs seniorformand har følgende kommentar: ”Vi Dalum IF er meget glade for at kunne supplere ledelsen omkring vore bedste seniorhold og U19 holdet med Michael ”Pep” Jørgensen. Vi har været meget grundige i processen med at tilknytte en ny sportschef i Dalum IF efter at Martin Munck stoppede efter efterårssæsonen. Da vi fik muligheden for at tilknytte Michael, var vi ikke i tvivl om at han var den rigtige person qua sit store kendskab til fodbolden, ikke mindst på Fyn, samt sine gode menneskelige egenskaber”.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk