Morud i Oddset Pokalen

Dalum Ifs GF Fyn Seriehold skal tirsdag aften et smut til Morud i 2. runde af Oddset Pokalturneringen. Kampen afvikles på Morud VVS – El Stadion som er kunstgræsbanen i Morud med kampstart kl. 18.15.
Det er anden gang på godt 14 dage Morud/Veflinge og Dalum IF tørner sammen. Sidste kamp blev godt nok afviklet på Veflinge Stadion i en kamp, som Dalum IF vandt med forholdsvis klare 3-0. Alligevel venter der Dalum spillerne en svær kamp tirsdag aften mod det suveræne tophold i GF Fyn Serien MorudVeflinge, som i weekenden på udebane besejrede sydfynske SFF2015 med hele 7-0.
Dalum IF gjorde det også ganske godt i lørdags, hvor Otterup blev besejret med 2-0 på udebane i en kamp, hvor Bilal Nassar scorede begge mål fra for Dalum. Det må i øvrigt siges at Bilal har godt med krudt i støvlerne for tiden, da han også i forrige weekend scorede to mål, så alt i alt fire mål i to kampe for den lille angriber.
Dalum Ifs trænerduo har roteret lidt med spillerne frem mod pokalkampen i Morud, men igen er der tre U19-spillere med. Denne gang er det Noah Brasholt, Lucas Logan samt Nicolai Roe-Holst. Det er simpelthen en fornøjelse at følge den transition der er i øjeblikket mellem U19 og senior, hvor de unge U19 spillere gør det super godt, naturligvis godt støttet af de lidt mere erfarne seniorspillere. Det lover utroligt godt for fremtiden.
Dalum holdet vil tirsdag aften naturligvis gøre alt for at komme en runde videre, da der forude måske venter en attraktiv kamp, som der gjorde for MorudVeflinge i sidste sæsons Oddset Pokalturnering, hvor AaB gæstede det nordfynske.
Dalum Ifs stiller med følgende trup: Laurits Lindgaard Larsen – Gustav Findsen, Sebastian Dam Sørensen, Noah Brasholt Laust Klindt Sørensen, Lucas Logan, Elias Asmussen, Simon Stendahl Johansen, Albert Barslund, Bilal Nassar, Tobias Lindhardt, Nicolai Roe-Holst, Frederik Paulsen og Niklas Bøje Jonasson