Netværksmøde i Dalum IF

I forbindelse med fredagens lokalopgør mod OKS afholdt Dalum IF netværksmøde for gamle og nye samarbejdspartnere.
Hyggen var i højsædet fredag i sidste uge hvor godt og vel 35 personer, heraf 30 gamle og nye samarbejdspartnere, afholdt et netværksmøde før lokalopgøret mod OKS. Dalum IF er meget taknemmelige over det pæne fremmøde til trods for der stadig var sommerferie og vejret måske mere indbød til rosévin på terrassen i familiens skød.
Terrassen på Dalum IFs klubhus var heldigvis også indbydende for vore samarbejdspartnere, da de fleste efter mødet overværede lokalopgøret i sensommervejret i Rema 1000 Park Dalum fra 1. salen ved vort klubhus.
Se billedreportagen fra vores hoffotograf Robert Hierath.