Nullert i Middelfart

Jan Larsen
17. februar 2015 kl. 15:47
Dalum IF's Danmarksseriehold spillede i lørdags uafgjort 0-0 mod Middelfarts 2. divisionshold. Begge hold spillede sig frem til et par åbne chancer, men træfsikkerheden og gode målmandspræstationer stod i vejen for scoringer.

Efter sidste weekends Albani Cup og de to kampe af 45 minutters varighed, var der i lørdags atter en traditionel træningskamp på programmet, da kunstgræsbanen i Middelfart dannede rammen om kampen mellem bundholdet i 2. division vest Middelfart og Dalum IF. Et overraskende pænt antal tilskuere var mødt frem til en kamp mellem to jævnbyrdige mandskaber, måske havde hjemmeholdet lige en "my" større scoringschancer, men vej til netmaskerne fandt ingen af spillerne.

Dalum IF's trænerduo fik igen brugt hele paletten af skadesfri spillere i løbet af kampen, specielt i 2. halvleg blev der skiftet lystigt ud, hvilket ganske naturligt betød, at Dalum spillerne havde svært ved at finde en ordentlig rytme i spillet, dog blev der fightet godt af alle de rødklædte spillere. Dette betød at hjemmeholdet ikke kom frem til et større antal farlige afslutninger, dog havde Dalum IF specielt i kampens sidste kvarter lidt besvær med at følge med hjemmeholdet.

Første halvleg var også relativt chancefattig i en meget jævnbyrdig affære, hvor Dalum IF spillerne dog også havde sine chancer. Defensivt stod Dalum IF godt og gav ikke Middelfartspillerne meget rum, blandt andet var det igen dejligt igen at se Rune Dalsgaard tilbage fra sin skade, ligesom Jakob Eigaard i den modsatte ende af banen også, sin lange skadespause taget i betragtning, spillede fornuftige 45 minutter.

Efter en 0-0er kunne en Middelfarttur godt havde udviklet sig til en middagslur, men det gjorde træningskampen trods alt ikke. I næste weekend er det også vigtigt, at Dalumspillerne får søvnen ud af øjnene, da Dalum IF skal "stå tidligt op", hvis der skal et fornuftigt resultat ud af mødet mod topholdet i 2. division vest Marienlyst. Kampen spilles lørdag kl. 11.00 på Kunstgræsbanen hos Marienlyst.


 
Foto: Robert Hierath: Jakob Eigard tilbage fra en lang skadespause


 
Foto: Robert Hierath: Trængsel i Dalum IF's straffesparksfelt


 
Foto: Robert Hierath: Nytilgangen fra FC Svendborg Anis Cengic i forgrunden, bagved ses Rune Dalsgaard og Christian Klingenberg


 
Foto: Robert Hierath: "Addi" når højest i denne duel



Foto: Robert Hierath: Mads A. Hansen har afdriblet Middelfarts keeper men bolden havner i sidenettet.


 
Foto: Robert Hierath: Dalum målmand Nicklas Berg brillierer med en flot parade



Foto: Robert Hierath: Der var pænt med tilskuere ved middagstid i Middelfart

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk