Menu

Ny 9’er i Rema 1000 Park - Dalum

image
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator
22. december 2023 kl. 22:10

Truppen mod den kommende sæson er ved at forme sig og Dalum IF er utrolig glade over, at der i dag er lavet en aftale for den kommende sæson med en af Fyens store angrebsprofiler nemlig den 26 årige Rasmus Skovgaard. 

Rasmus Skovgaard spillede ungdomsfodbold i Munkebo og Kerteminde, før turen gik forbi OB, hvor han spillede til og med U19. Rasmus har efterfølgende spillet divisionsfodbold for Svendborg (SFB/Oure), Næsby og Marienlyst. Ligesom han i de seneste sæsoner har spillet Danmarksseriefodbold i OKS og senest i TPI.

Rasmus Skovgaard udtaler:
Jeg har valgt at spille i Dalum IF, da jeg havde brug for en ny udfordring, og at jeg syntes projektet I Dalum IF er rigtig spændende, både i forhold til at Dalum IF er den største klub på Fyn med en fin ungdomsafdeling, men også en Danmarksserietrup med mange udviklingsmuligheder.
Jeg kender desuden Dani Nørgaard som jeg har trænet under tidligere, og så ser jeg frem til gensynet med et par af mine tidligere holdkammerater i Dalum IF.

Rasmus fortsætter:
Jeg er en hurtig og aggressiv spiller som sparker og header godt til bolden. Jeg kommer til at bidrage med mål og rutine, som forhåbentlig vil være med til at Dalum IF kommer til at spille med i toppen af Danmarksserien i den nærmeste fremtid.

Dalum IFs sportschef Allan ”Lal” Nielsen udtaler:
Rasmus Skovgaard gør sig primært som kantspiller eller 9er. Rasmus er en utroligt eksplosiv spiller, der med sin fysiske tilstedeværelse både kan spille med ryggen til mål og true i dybden. Han er en notorisk målscorer og en type Dalum IF virkelig har søgt for dem er der ikke er mange af. Rasmus har måske Danmarksseriens varmeste venstre ben, så vi mener at Rasmus kommer til at styrke truppen på både defensive og offensive standarder. 

Vi ser frem til at Rasmus Skovgaard starter op sammen med den resterende trup den 13. januar 2024. 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk