Menu

Ny modstander i KFUM Roskilde

image Frederik Humlegaard i aktion i forårets kamp mod Holstebro (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordonator
27. august 2021 kl. 13:27

Dalum IFs divisionshold skal op i en historisk første kamp på lørdag mod KFUM Roskilde, som aldrig har stået på den anden side af midterlinjen i en Dalum kamp. Kampen afvikles kl. 13.30 på Lillevang Idrætscenter i Roskilde.

Umiddelbart er der lagt op til en jævnbyrdig kamp, da begge klubber står noteret for syv points efter fire kampe. Specielt defensivt syntes KFUM holdet meget stærkt, da det kun er lykkedes at score to gange mod holdet i de omtalte fire kampe. I de to første hjemmekampe har KFUM Roskilde besejret oprykkerne fra Herlev med klare 3-0 og spillet meget godkendte 1-1 mod stærke Frem.

Dalum IF rejser til Domkirkebyen med et nederlag fra sidste runde i baggagen, hvor KFUM rivalerne FC Roskilde besejrede Dalum IF med 3-1. Dalum IF spillede dog på mange måder en godkendt kamp, så der var absolut meget positivt at tage med fra kampen, blandt andet det lykkedes at tilspille sig pænt med chancer mod det velspillende tophold fra FC Roskilde.

Det er vigtigt for Dalum IF mandskabet at komme tilbage og få point i lørdagens match, hvis holdet skal fastholde pladsen i TOP seks, som betyder Oprykningsspil når Grundspillet er færdigspillet ved Påsketide 2022. Dalum IF er fortsat karantænefri i den kommende weekend, men Mathias Schilling og Kasper Søby er stadig ude, men begge er heldigvis i bedring og forhåbentlig klar i løbet af kort tid.

Dalum IF spillerne går ydmygt indtil kampen mod KFUM Roskilde og ved det kræver hårdt arbejde og en koncentreret indsat, men det er de rødklædte også klar til at investere, så det skulle gerne betyde point på tavlen lørdag eftermiddag.

Du kan se kampen live på følgende link: https://hosting.img.dk/customers/F3/KFUM_Roskilde.html

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk