Menu

Ny ung spiller i Dalum IF

image Law Salomonsen Tam Khuu kommer først på bolden i træningskampen mod Fjordager (Foto: Robert Hierath)
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator
15. februar 2024 kl. 19:54

Dalum IF er meget glade for at kunne præsentere den 19 årige back Law Salomonsen Tam Khuu som ny spiller i det røde Dalum trøje og han er dermed klar til tørne ud for vort Danmarksseriehold.

Law har fået sin fodboldopvækst i Næsby Bk., hvorfra han skiftede til OB som 14 årig. Law har spillet i OB lige siden, hvoraf de sidste tre år har været som kontraktspiller. Law kommer derfor fra et rigtig stærkt talentmiljø i OB, hvor han har spillet et hav af Ligakampe for både U17 og U19  holdene, samt fået en del senior erfaring fra superliga reservekampene hvor han ofte har huseret på en af de to backs.

Vi ser Law som en hurtig, energisk og teknisk god spiller, der primært gør sig på en af de to backs. Han har nogle rigtig gode fysiske egenskaber via sin styrke og fart, der gør han altid er et aktiv i den offensive del af spillet. 

Law Salomonsen Tam Khuu udtaler i forbindelse med hans skifte til Dalum:
Jeg har været i dialog med Dani igennem længere tid, hvor han har fortalt om et rigtig spændende projekt og da jeg har et rigtig godt forhold til ham qua vores fælles fortid i OB, giver det god mening at valget er faldet på Dalum. Jeg prioriterer ligeledes at gøre min skole færdig, hvilket jeg er til sommer og derfor var det en god mulighed for at se hinanden lidt an.
Jeg har allerede trænet en del med truppen, og spillet en træningskamp, hvor jeg har fået et rigtig godt indtryk af mine nye holdkammerater og holdet ser meget spændende ud. Jeg er derfor helt sikker på at vi får et hold der på sigt kan spille med helt i toppen af Danmarksserien.

Sportschef Allan ”Lal” Nielsen udtaler:
Law er endnu en ung og spændende spiller til vores trup. Jeg er utrolig glad for at Law, som har været igennem OBs akademi, har valgt at spille for Dalum IF. Law Salomonsen Tam Khuu har rigtig mange kompetencer og kommer desuden med en helt utrolig energi, som er smittende for alle i og omkring Dalum IFs Danmarksserietrup. Vi mener vi er et godt match, da vi godt kan bruge Laws evner, ligesom vi tror at kunne udvikle ham yderligere, således at han en dag kommer til at spille på en større adressen end Dalumvej.

Law kan opleves igen allerede på lørdag i den ekstra træningskamp kl. 13.00 mod Otterups tophold i Albaniserien. Kampen afvikles på Kunstgræsbanen ved Otterup Stadion.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk