Menu

Nyt nederlag i tæt kamp

image Asbjørn Sylvester B. Larsen header bolden ud af farezonen efter et Lyseng hjørnespark. (Foto: Robert Hierath - denne gang billeder taget med mobilen grundet defekt kamera)
Jan Larsen, sportskoordinator
15. oktober 2022 kl. 17:38
  1. Division Grundspillet

Nyt nederlag i tæt kamp

IF Lyseng – Dalum IF 2-0
(1-0)
1-0 (36. min.) Simon Johansen (selvmål)
2-0 (67.min.) Thomas Lauritsen

Dalum IFs 3. divisionshold fik revancheret sig fra sidste uges sløje indsats mod Ishøj, men desværre kun spillemæssigt, da lørdagens udekamp mod IF Lyseng på udebane blev tabt med 2-0 efter en meget jævnbyrdig match.

Grundspillet er efter lørdagens 11. runde nøjagtigt halvvejs, hvilket som bekendt betyder at alle holdene har mødtes en gang. Dalum IF er desværre endnu ikke kommet på pointstavlen, selvom det i flere omgange har været tæt på, men de sidste marginaler har ikke været med holdet. Dette var også tilfældet denne lørdag eftermiddag i Lyseng, hvor Dalum IF spillede en ganske fin kamp men lidt ærgerligt tabte.

Kampens indledning var da også meget jævnbyrdig og noget chancefattig, da det meste af spillet foregik på banens midterste tredjedel dog med en lille overvægt i spillet til hjemmeholdet. Det var til gengæld Dalum IF som fik den første målchance, da Marc Gangia efter et lille kvarters spil resolut fik afsluttet resolut, men hjemmeholdets sikre keeper Rasmus Jepsen-Jacob fik klaret til et hjørnespark der ikke førte til nogen chance.

Til gengæld var hjemmeholdet tæt på en scoring ti minutter senere, hvor et indlæg endte som men farlig målchance, da bolden ramte Dalum IFs overlægger, men heldigvis sprang bolden i spil igen, så ingen Lyseng scoring i denne omgang. Den kom til gengæld i det 36. minut og var fuldstændig tilfældig, da et forsøg på scoring ramte Dalum IFs Simon Johansen og meget uheldigt for Dalum IF sprang bolden over i det lange målhjørne og dermed var Lyseng i front.

I anden halvleg var det til gengæld Dalum IF som startede bedst og igen var det Marc Gangia som testede hjemmeholdet målmand, der endnu en gang vandt den duel. Efter et kvarters spil i anden halvleg fik Dalum IF et frispark lige uden for straffesparksfeltet, men desværre sendte Jakob Okkels bolden tæt over mål.    

Kampen bølgede i denne fase frem og tilbage og hvor en Dalum scoring sagtens kunne have vendt kampen til gæsternes fordel. Det var dog hjemmeholdet som fik testet Dalum målmand Jeppe Kirk med et farligt langskud, som heldigvis for Dalum IF flot redede det giftige forsøg. En lille håndfuld minutter senere gik det dog galt for Dalum IF da hjemmeholdet kom foran med 2-0.

Dalum IF spillerne skal dog roses for et fortsætte med stor gejst og stadig arbejde hårdt på at få point. Med ti minutter igen fandt Dalum keeper Jeppe Kirk med en perfekt aflevering over cirka 70 meter Jacob Okkels i et godt dybdeløb. Okkels fik også afsluttet ganske fornuftigt men igen blokerede hjemmeholdts målmand Rasmus Jepsen-Jacob.

Efterhånden som tiden gik løb timeglasset desværre ud for de godt kæmpende Dalum spillere. I kampens overtid var det først hjemmeholdet som brændte en stor chance og minuttet efter var det så Dalum IFs tur til at se et godt forsøg løbe ud i sandet og dermed kunne hjemmeholdet et par minutter senere fejrer 3 meget vigtige points.

Dalum IF spillerne kunne sagtens se sig selv i spejlet efter lørdagens kamp, da indsatsen absolut var godkendt. Det er naturligvis svært ligefrem at glæde sig over kampen, da der heller ikke denne gang kom points på tavlen. I forhold til processen om at udvikle såvel holdet som det enkelte spiller var kampen absolut et skridt i den rigtige retning, men hvor holdet dog snart kunne fortjene et point eller tre.

Der kommer heldigvis altid en chance igen i fodbold og i dette tilfælde er det en hjemmekamp i Rema 1000 Park- Dalum på lørdag kl. 13.00 mod Holstebro Boldklub.

 

  

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk