Menu

Optakt til Dalum IF mod Avarta lørdag i Lars R. Jacobsen Park

image Kasper Johansen i aktion i sejren over Næsby (Foto: Robert Hierath)
Af Martin Munck, sportschef
28. september 2017 kl. 20:05

Lørdagens kamp er samtidig ved at være absolutte sidste udkald for Dalum IF, hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at være med i forårets Oprykningsspil. Så kravet i lørdag er ganske simpelt - der skal 3 points på kontoen, det er det eneste der tæller for Dalum IF i kampen mod Avarta. 

Sidste lørdags hjemmekamp tabte vi som bekendt med 2-0 til Middelfart i en kamp hvor vi spillede en ganske fin 1. halvleg, men vi var desværre ikke dygtige nok i den sidste aflevering på den sidste tredjedel af banen. Jeg syntes ellers at vi kom i rigtig mange farlige situationer, men det sidste manglede desværre lige i 1. halvleg til at vi kunne have gået til pause foran med et mål eller to.
I 2.halvleg kom vi aldrig rigtig i gang igen, og kampen blev afgjort inden for det første kvarter med 2 Middelfart scoringer, og dermed vandt Middelfart ganske fortjent med 2-0. Men vi har haft en rigtig fin uge på træningsbanen, og humøret er i top i truppen og staben omkring divisionsholdet, så vi tror stadig på at vi med en god afslutning på efterårssæsonen kan kvalificere os til Oprykningsspillet i foråret.

Lørdagens modstander fra Avarta var på forhånd udråbt som rækkens store favorit sammen med Middelfart. Holdet startede også efteråret som lyn og torden, og var ubesejrede efter de første 6 runder. Men med 2 nederlag i træk hjemme i Espelunden til Marienlyst og HIK, er de for alvor ved at komme i problemer, Specielt HIK puster dem i nakken bagfra. Det samme kan vi gøre med en sejr, så der er ingen tvivl om at lørdagens kamp er livsvigtig for begge mandskaber. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at de 3 points bliver i Dalum, så jeg forventer et toptændt Dalum mandskab, som vil gå benhårdt efter de 3 points og dermed spille os tilbage i kampen om top 4 og oprykningsspillet. 

Vel mødt lørdag kl. 14.00 i Lars R. Jacobsen Park til den spændende kamp mellem Dalum IF og Avarta.

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk