Optakt til kampen imod SFF2015

SFF var også at finde i AS i sidste sæson, hvor de gjorde en fin figur og i denne sæson har de også fået skrabet nogle point sammen, ud fra en spillestil med masser af energi og vilje, hvilket egentlig kendetegner de fleste landklubber og klubber i provinsen.
Fodbold er jo ret komplekst, så der er egentlig ikke nogen stil der er mere rigtig end en anden, det er det romantiske ved fodbold, alle har en mening, men ingen har facit.
Derfor skal vi respektere vores modstandere og den stil de kommer med, ligesom vi skal anerkende hinanden intern i truppen, for de kvaliteter vi besidder hver og især.
Kun på den måde kan vi flytte os fodboldmæssigt fagligt, individuelt og taktisk- hvad er vi gode til og hvordan sætte vi os selv i scene overfor en given modstander, med henblik på, at skabe så mange succeser som muligt, både individuelt og som hold?
I ugens løb har vi haft fokus på de samme ting som vi som ofte har, udover sjov/hygge- nemlig intensitet, possession, det chanceskabende spil og nogle afslutningsøvelser, hvor drengene har været skarpe.
Drengene viste sidste weekend hvad forståelsen for og det at eksekvere taktisk, giver af output.
Det forsøger vi at gentage i morgen lørdag- fuld fokus på opgaven, det at være parat og dedikeret samt være en god holdkammerat.
Vi roterer lidt i truppen igen ift. sidste weekend, men det er alene tegn på, at vi ikke driver rovdrift på spillere med fysiske småproblemer. Vi tænker sundhed fremfor at sætte spillerne i forlegenhed, ved at tage dem med, med fare for at en skade udvikler sig eller de underpræsterer fordi de er hæmmet.
Det er os lederes opgave at passe på de unge mennesker, uanset om de er bærende kræfter, hold 1 eller hold 2, specielt når vi har så mange der kan være med. Vi har tillid til alle dem der er med og omkring truppen, uden det skal være for meget Tivoli/karrusel halløj, hvor der skiftes ud på kryds og tværs.
For meget bytten skaber ikke kontinuitet og igen, så vil vi trænere og ledere sætte spillerne i forlegenhed, hvis resultaterne ikke følger med.
Spiller drengene som vi aftaler og træner, så er jeg igen meget fortrøstningsfuld og er sikker på, at uanset hvor meget energi SFF2015 kommer med, så bliver vi meget svære at have med at gøre og går hårdt efter de 3 point.
Udgangspunktet er selverkendelsesperspektiv- vi skal levere det der skal til individuelt for at tilgodese holdet, så har vi investeret i de grundlæggende værdier for fælles succes og øge forudsætningen for sejr.
Vi tror på det hver gang- der skal fart på!