Overtidsscoring sikrede Dalum IF en uafgjort imod Holbæk B&I

- Division, pulje 1
Overtidsscoring sikrede Dalum IF en uafgjort imod Holbæk B&I
Dalum IF - Holbæk B & I 2-2 (1-2)
0-1 (33. min.) Mikkel Jensen
0-2 (36. min.) Malte Sjørslev
1-2 (40. min.) Frederik Humlegaard
2-2 (90. min.) Frederik Humlegaard
Tilskuere: 213
Dalum tog lørdag eftermiddag imod rækkens sidsteplads Holbæk B&I. En kamp, hvor begge mandskaber havde meget på spil. Holbæk skulle forsøge at spille sig væk fra bunden, imens Dalum havde chancen for at spille sig helt op i den sjove ende af rækken.
De første 20 minutter startede meget stille ud. Begge hold stod stærkt defensivt og satsede ikke i kampens indledning. Det var tydeligt, at der var meget på spil for de to hold
Holbæk B&I kom efter 33. minutter foran, på kampens første rigtige chance. En lang bold blev forlænget ned bag Dalum forsvaret, hvor Holbæks Mikkel Jensen opsnappede den og lagde kuglen forbi Mathias Würtz.
Allerede 3 minutter senere kom Holbæk på 2-0. Et flot gennemspillet angreb blev afsluttet af Malte Sjørslev, der nemt kunne sparke bolden ind fra kanten af det lille felt.
Dalum lagde sig dog ikke ned, og fik efter 40. minutters spil reduceret. Holbæk blev fanget højt på banen, og Mads Raben kunne med en flot aflevering finde den brandvarme Frederik Humlegaard, der for 3.kamp i træk kunne se sit navn på scoringstavlen.
Reduceringen gav Dalum tro på tingene, og de pressede Holbæk hen imod slutningen af halvlegen. Det blev dog ikke til flere scoringer, og de to hold gik til pause med stillingen Dalum IF 1-2 Holbæk B&I
Anden halvleg var en meget rodet affære. Holbæk fik ødelagt kampens rytme med mange små frispark og tidsudtræk. Dalum kunne ikke få spillet til at fungere, og frustrationerne begyndte at vise sig. Michael ”pep” Jørgensen forsøgte sig med nye kræfter på banen, men det polerede angrebsspil kom aldrig til syne.
Efter 75. minutter begyndte Dalum dog at sætte et tungt pres imod Holbæk målet. Forsvarsklippen Jacob Mikkelsen fik 2 kæmpe tilbud, men kunne ikke omsætte dem til scoringer, og det lignede derfor, at Dalum ville gå fra banen med et nederlag.
Efter 93 minutters spil tog Frederik Humlegaard sig af et hjørnespark i venstresiden. Det lignede umiddelbart et dårligt slået hjørnespark, men bolden endte med at snyde Holbæk målmanden og gik direkte ind ved nærmeste stolpe. En kæmpe jubel brød ud på hele stadion, og kampen blev kort efter fløjtet af til slutresultatet 2-2.
Det uafgjorte resultat betyder, at Dalum kommer op på 5 points, og befinder sig i midten af tabellen. Næste opgave for Dalum er en svær udekamp imod Jammerbugt FC. En kamp hvor defensiven skal være i top, hvis Dalum skal hive point med hjem fra det nordjyske.