Menu

På vanskelig udebane

image Lucas Hansen her i kamp mod 3 Fjordagerspillere i 3-0 sejren i den seneste udekamp for 2 uger siden (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator og bestyrelsesmedlem
18. oktober 2025 kl. 12:43

Dalum IFs GF Fyn Seriehold spiller på søndag kl. 11.00 på Krogsbølle Stadion mod KRFK. Det bliver en svær kamp for det unge Dalum IF hold på en vanskelig udebane mod et formstærkt hjemmehold.

Niki Antivakis og Krogsbølle/Roerslev fik en hård start på denne GF Fyn Serie, da holdet indledte med fem nederlag i træk, men KRFK holdt snuden i sporet og har i den grad fået vendt skuden. De efterfølgende seks kampe har således givet søndagens hjemmehold flotte 13 points og de seneste tre kampe er alle blevet vundet. KRFK er derfor sammen med B. 1913 det for tiden mest formstærke mandskab i GF Fyn Serien.

Det bliver derfor ikke nemt for Dalum IF at smugle de tre points med hjem til Dalum på søndag fra Krogsbølle Stadion. KRFK har lidt af samme dyder som Tved, da holdet spiller meget stejlt og er fysisk meget stærke, så det bliver spændende at se, hvordan de små Dalum spillere vil tumle de fysisk stærke nordfynboer. Derudover har holdet en rigtig goalgetter i den spillende assistenttræner Thomas Dinesen, som har afgjort mange kampe til KRFKs fordel.

Den seneste Dalum kamp var lidt en pose blandede bolsjer, hvor holdet i de døende minutter måtte se Tved udligne til 2-2. Dalum havde ellers rig mulighed for at afgøre kampen inden, men det hele blev ligesom lidt uforløst og en del chancer brændt. Den store evaluering af efterårssæsonen må vente til efter den sidste kamp mod FK Utopia i næste weekend, men indtil nu er det da ikke gået helt ringe.

I forhold til ovenstående kamp mod Tved er Mathias ”Rumle” Hedelund, Andreas Schmidt og Nicolai Bechsgaard med i truppen mod KRFK søndag eftermiddag, da de erstatter Bertram Schlosser, Magnus Bulken og Elias Asmussen

Dalum IF stiller med følgende trup i GF Fyn Seriekampen mod KRFK.:
Gustav Mikkelsen, Gustav Findsen, Julius Erfurth, Viktor Nielsen, Nicolai Roe-Holst, Andreas Schmidt, Mads Emil Rohr, Mikkel ”Rumle” Hedelund, Lucas Hansen, Nikolaj Hejn Skønborg Rasmussen, Victor Mejnert Fisker, Lucas Logan, Albert Frederik Barslund og Nicolai Bechsgaard Nielsen



Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk