Menu

Premieren mod KFUM – gratis entré

image Her en situation fra træningskampen mod B. 1913 i søndags (Foto: Robert Hierath)
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator og bestyrelsesmedlem
27. marts 2026 kl. 09:35

Dalum Ifs GF Fynseriehold er klar til premierekampen og det er et vaskeægte lokalopgør, da det er KFUM der stiller op som modstanderen på søndag den 29. marts 2026 kl. 11.00 i Sparekassen Danmark Arena ved Tingløkkeskolen.

KFUM der er tilbage i Fyns bedste fodboldrækker for første gang i mere end 20 år er placeret lige akkurat på den forkerte side af nedrykningsstregen, som dog er flydende, da antal nedrykkere afhænger af hvor mange fynske hold der rykker ned fra Danmarksserien. Heldigvis har de fynske Danmarksseriehold gjort det godt i indeværende sæson og det eneste hold, der kan rykke ned i GF Fynserien er ØB. Det vil betyde, hvis ØB rykker ned, at de sidste 3 klubber rykker ud af GF Fynserien og fjerde sidstskal spille en kvalifikationskamp mod et hold fra Fynsseriekvalen.

Dalum IF startede forberedelserne helt tilbage til lørdag den 10. januar, så det er et godt forberedt Dalum mandskab som stiller til start på søndag formiddag. Et vigtigt element i forberedelsesfasen er naturligvis træningskampene, hvor det er gået lidt op og ned. Den sidste test er ofte den der sidder tættest på nethinden og så er det da meget heldigt, at Dalum IF i søndags besejrede GF Fynseriens tophold fra B. 1913, som faktisk ikke tabte nogle kampe i efterårets serie. Dalum IF vandt med 3-1 over ”De Blå” efter en ret jævn første halvleg, men til gengæld en meget flot 2. halvleg.

Lad os håbe at Dalum IF spillerne tager den gode oplevelse fra i søndags med til KFUM-kampen, ligesom den modsatte kamp i Højstrupparken i august var værd at huske på for Dalum IF, da Dalum besejrede KFUM relativt klart med 4-0. Dengang var det Bertram Schlosser der scorede første halvlegs eneste mål. Efter pausen øgede Tobias Lindhardt inden topscorer Albert Frederik Barslund lukkede kampen med to scoringer.
Retfærdigvis må det også noteres, at KFUM tilbage i august måned havde spillet en pokalkamp 48 timer før vort indbyrdes opgør og måske havde lidt tunge ben i Højstrupparken først i august måned.

Vi råber på stor opbakning, specielt nu hvor Dalum byder på gratis entré, til Dalum IF spillerne på søndag kl. 11.00 i Sparekassen Danmark Arena, da det er utroligt vigtigt for Dalum IF, at komme godt fra start i GF Fynserien og meget gerne med en sejr. KFUM har stensikkert samme plan, så der er lagt op til et spændende og intenst lokalopgør.


Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk